December 3, 2010

Google bekæmper pirater… Eller…!!???

Filed under: Google Nyheder, Noget andet end AdWords — Tags: — sorenj @ 2:24 pm

Efter hvad man nok må kalde psykotisk-mega-bureaukratisk-pres fra underholdningsindustrien og statsapparatet (mest USA selvfølgelig) åbner Google op for bekæmpelse af de farlige pirater.

Det kan så diskuteres hvor meget Google egentlig bøjer sig for jakkesættene…

pirate_chick

På Googles Public Policy Blog (vanvittigt at have en blog dedikeret kun til det område) har de offentliggjort 4 specifikke punkter, hvor der fremover bliver strammet op overfor pirateri. Og alle IFPI spidserne er allerede voldsomt begejstrede for Googles udmelding. Måske fordi de egentlig ikke fatter hvad Google siger.

Lad os kigge lidt på Googles ekstraordinære områder for bekæmpelse af pirateri
(holder den lige på originalsproget, det giver mere mening):

We’ll act on reliable copyright takedown requests within 24 hours. We will build tools to improve the submission process to make it easier for rightsholders to submit DMCA takedown requests for Google products (starting with Blogger and web Search). And for copyright owners who use the tools responsibly, we’ll reduce our average response time to 24 hours or less. At the same time, we’ll improve our “counter-notice” tools for those who believe their content was wrongly removed and enable public searching of takedown requests.

Det er jo meget fint, men læg mærke til hvordan der har sneget sig nogle vigtige tillægsord ind i de primære “løfter”, som Google her afgiver. Eksempelvis: “We’ll act on RELIABLE takedown requests…”, “…copyright owners who use the tools RESPONSIBLY”.
Det kan så diskuteres med

We will prevent terms that are closely associated with piracy from appearing in Autocomplete. While it’s hard to know for sure when search terms are being used to find infringing content, we’ll do our best to prevent Autocomplete from displaying the terms most frequently used for that purpose.

Heh… Det er egentlig fuldstændig det samme som at sige: “Vi hjælper dig ikke med forslag til pirat søgeord”… Nå, ja fordi vi er jo idioter så ingen af os kunne finde på at skrive “torrent” manuelt ind i en søgefeltet??
ALLE såkaldte pirater her i verden ved hvad de leder efter når de søger efter musik eller film - ALLE!!! Så det her punkt er udelukkende røgslør der skal tilfredsstille IFPI; MPAA, etc.
Og er det egentlig ikke også lidt ligegyldigt set i lyset af at piratebay.org ligger #1 på søgningen “pirat”:

pirat-google-search

We will improve our AdSense anti-piracy review. We have always prohibited the use of our AdSense program on web pages that provide infringing materials. Building on our existing DMCA takedown procedures, we will be working with rightsholders to identify, and, when appropriate, expel violators from the AdSense program.

Heller ikke noget nyt her. Google har lige siden AdSense programmet blev oprettet haft problemer med sites, der forsøger at udnytte mulighederne ved at tjene et par ekstra dollar på reklamer. Ligeså hurtigt som Google fjerner sites fra AdSense programmet kommer der nye sites til…

We will experiment to make authorised preview content more readily accessible in search results. Not surprisingly, we’re big fans of making authorised content more accessible on the Internet. Most users want to access legitimate content and are interested in sites that make that content available to them (even if only on a preview basis). We’ll be looking at ways to make this content easier to index and find.

Hmmmm. Jamen så eksperimenter da løs… Pirater vil være fløjtende ligeglade…

Altså, efter min helt personlige uforbeholdne mening er jeg rimelig overbevist om at de her fine tiltag ikke betyder en fløjtende fis - Basically er det her en god omgang spin for at holde presset fra underholdningsindustrien bare en smule fra kroppen. Og set i lyset af at EU er på vej med en større sag mod Google omhandlende misbrug af den monopolistiske plads i markedet, som Google nu engang har, giver det endnu mere mening at Google offentligt kommer med en håndsrækning til sine største kritikere.

May 5, 2009

Google’s grønne geder

Filed under: Google Nyheder, Uncategorized — Tags: , , , — sorenj @ 9:23 am

Der er gået ged i den hos Google.

I bogstaveligste forstand er der virkelig gået ged i den i Mountain View, Californien, hvor Google som bekendt har hovedkontor.
Ifølge Search Engine Journal’s Loren Baker annoncerede Google fredag morgen, den 03. maj, at de har indgået kontrakt med California Grazing. Et firma som har specialiseret sig i miljøvenligt gartneri, nærmere betegnet geder som græsslåmaskiner istedet for, ja… motoriserede græsslåmaskiner.

sunnyvale_goats

Google har lejet 200 geder, som i løbet af en uges tid vil sørge for at fjerne ukrudt fra Googles grønne områder og samtidig gøde med dejlig frisk og næringsrig gedebæ. Udover de 200 mæh’er vil en Border Collie med hård pote sørge for at gederne udfører deres arbejde korrekt og at der ikke bliver spist utilsigtede ting og sager (man siger jo at geder er altædende…).

Google har gennem længere tid researchet mod en mere grøn struktur generelt i virksomheden (pt. er der søgt patent på flydende serverløsninger, som drives af bølgekraft) og gederne er bare et sjovt tiltag, der bla. er god PR, men som også er et skridt mod færre tons CO2 udledning. Dan Hoffmann, direktør for Googles ejendomme tilføjer på Googleblogdet koster os det samme som selv at slå græsset og geder er meget sødere at se på end græsslåmaskiner“. Det kan man jo give ham ret i, specielt hvis det er samme model som klappegederne i Zoologisk Have.

Loren Baker tilføjer dog at Yahoo! faktisk forsøgte sig med lignende forsøg i Sunnyvale tilbage i 2007.
Men sjovt det er det….

Søren J ;o)

January 24, 2009

Google Chatback

Filed under: Google Nyheder, Uncategorized — Tags: , , — sorenj @ 8:03 pm

Google nyheder - chatback.
På blogs tager det tid at gennemgå og skrive svar på kommentarer og Google har nu offentliggjort en ny feature kaldet chatback, som er tiltænkt at gøre dialogen mellem læser og website/blogger væsentlig hurtigere og lettere.

Du har sikkert set forskellige websites, hvor der er en “snak med os live” feature på sitet, der fungerer fuldstændig lissom IM (MSN Messenger, Yahoo messenger, Google Talk, Skype, etc.), bare uden at logge ind. Chatback er Google’s udgave af “snak med os live” og er tiltænkt både blogs og websites. Istedet for man skal skrive en email til et website eller en kommentar på en blog og i begge tilfælde vente på svar kan man nu chatte direkte med enten blogger eller webmaster (eller hvem der nu bliver sat til det…).

Principperne bag chatbalk er meget enkle. Hvis du er online kan folk skrive til dig, hvis du er offline… ja gæt selv ;o)

Hvordan virker chatback?
Når en bruger kommer forbi din blog vil du på siden ha’ et badge som det nedenfor, der viser din status (available, busy, offline).

Hvis din status er ‘available’ kan brugeren klikke på dit badge og begynde at chatte med dig. I den modsatte ende får du en meddelelse om at en besøgende skriver til dig og du kan svare med det samme. Fuldstændig som Messenger, det her er bare via din hjemmeside eller blog.

Chatback er en webbaseret tjeneste, så brugeren behøver ikke at downloade og installere. Programmet åbner et nyt vindue og i kan begynde at tale sammen…Hvis brugeren surfer videre fra din blog til andre sider kan i stadig tale sammen.

Hvis du derimod ikke er istand til at tale kan du ændre din online status til ‘busy’ og brugeren kan først skrive når du ændrer status til ‘available’.

Det smarte ved chatback er at brugere, som besøger din blog eller din hjemmeside ikke behøver at installere programmer, oplyse email eller gennemgå sign-in processer, for at tale med dig.
Du skal tilgengæld oprette en Google Talk account (hvis du allerede har en G-mail så har du også en Talk account).

Hvis du ikke har en Google account, så opret en (det tager max. 5 min.): www.google.com/talk eller www.gmail.com.

Prøv for sjov at fange mig nu, så kan du se hvordan chatback virker…

Tryk nu… Du tør ik’… Tøsedreng!!!??
Pssst! Hvis du ikke allerede har lagt mærke til det ser mit badge således ud:

Powered by WordPress