September 2, 2008

Google Chrome Browser

Filed under: Google Nyheder — Tags: , , — sorenj @ 6:36 pm

Google har taget skridtet og er hoppet med begge ben ind i “browser krigen”. Og den lille ny i den store familie har fået navnet Chrome (frækt og forførende hva?)

Endelig siger nogen, andre siger dumt…. Jeg spørger “hvorfor ikke”?? Google er ubetinget verdens største søgemaskine og ligger inde med så ufattelig meget data omkring hele verdens gøren og laden på nettet. Det vil da være næsten åndssvagt IKKE at udvikle en browser, når man ved hvornår, hvordan og hvad verden foretager sig online.

Misforstå mig ikke der kommer sikkert en hel del børnesygdomme (det gør der altid), men hos Google er alting i Beta, så de har allerede en skudsikker undskyldning klar i tilfælde af brok (der er efterhånden mange mennesker i verden som tilhører klubben “Vi elsker at hade Google”).

Og tro det eller lad være. Der er skam dansk flag på den nye browser. Lars Bak, som er chef for det danske udviklingsteam hos Google i Århus, står bag Chromes Javascript Virtual Machine (den hedder V8) og V8 skulle efter sigende være lynende hurtig….

Lars Bak har en fortid hus Sun Microsystems, hvor han bla. har siddet i deres Javascript Development Team, så han har helt sikkert noget ballast med i rygsækken. V8 skulle som nævnt være langt hurtigere end “normale” Javascript virtual machines, da den læser Javascript kildekoden og genererer maskinkode, som kan afvikles direkte på den CPU som kører browseren.

Det er altsammen meget fint, jeg glæder mig nu bare mest til at teste Chrome og efterfølgende høre amerikanere udtale ‘Lars Bak’ og ‘Kasper Lund’ (Lars kollega) uden at det lyder helt åndssvagt….

Hvis du vil høre lidt om baggrunden for Google Chrome kan du kigge lidt på videoen her, hvor en del af Googles medarbejdere fortæller om udviklingen. Men kort sagt er baggrunden enkel - Hastighed!!! Du kender det selv. Man er så hamrende træt af at vente…

Og hvis du virkelig har blod på tanden og vil vide alt om Google Chrome og alle de nye features kan du læse mere her

Nu arbejder jeg på Æblemos (læs: Mac), så jeg må væbne mig lidt med tålmodighed, da Chrome pt. kun er tilgængelig til Windows platformen.

Søren J ;o)

Powered by WordPress