May 17, 2009

Ny AdWords interface

Filed under: Google Nyheder, Uncategorized — Tags: , , — sorenj @ 3:40 pm

Google AdWords får ansigtsløftning.

Inden længe vil du få dig lidt af et chock når du logger ind i din AdWords konto. AdWords interfacen har fået en gevaldig skønhedsoperation, som selv Cher ville misunde.  Jeg har i øjeblikket fornøjelsen af at være tester af den nye AdWords interface, som inden længe (glem det! Uanset hvor mange gange jeg spørger Googlerne får jeg et ‘politiker-svar’) bliver rullet ud i Danmark. De sparsomme oplysninger jeg kan lokke ud af Google tyder på at bureauer får adgang omkring nu og resten af DK indenfor 6 måneder…

Siden 2005 har Google tilføjet over 20 tools og 20 rapporteringsmuligheder, hvilket har været ganske rart. Nu har Google programmeret hele interfacen i Ajax, hvilket for menigmand betyder: Du skal ikke refreshe sider, når du har foretaget ændringer, da siden loader automatisk ved dine navigation og ændringer. Essensen, og søgeordene om man vil, bag den nye interface er: Hastighed og overblik.

Forskel på gammel & ny AdWords interface.

De overordnede ændringer som du får glæde af (udover det fine nye look selvfølgelig) er som følger:

  • Lettere konto navigation
    Nyt konto fane i venstre side
  • In-line editing
    Ret søgeord, bud, annoncer, placements direkte i linierne.
  • Integrerede rapporter
    På Kampagnestyrings siden
  • Roll-up views
    Se alle søgeord og annoncer i en kampagne på tværs af annoncegrupper
  • Filtreringsfunktion
    Filtrer data og gør det lettere (og meget hurtigere) at optimere kampagner
  • Performance grafer
    Spot trends med det samme vha. den integrerede graf.

Lad os springe ud i det og få gennemgået nogle af de forskellige ting.

Ny AdWords interface - Oversigtssiden.

AdWords_ny_interface_1

På oversigtssiden er kontoen blevet opdelt med faneblade, som minder mere om AdWords Editor udseendet. Alle fanebladene har fået dropdown menuer, så man slipper for at klikke sig igennem undermenuerne.

Ny AdWords interface - Sidebar navigation.

AdWords_interface_2
Udover dropdown ændringerne er der tilføjet en Sidebar navigation, så man behøver ikke klikke sig ud til forsiden for at finde nye kampagner. Desuden er der i den nederste tredjedel af Sidebaren tilføjet en interaktiv help-box, som løbende opdateres efter niveauet man befinder sig på. Dvs. Hvis man er på søgeordsniveau er der søgeordshjælp, hvis man er på annoncegruppeniveau er der annoncegruppehjælp, etc.

Er man tilhænger af den klassiske Stifinder er dette en fantastisk lille feature og Sidebar navigationen er tilgængelig uanset hvilket niveau man sidder og roder rundt i.

Ny AdWords interface - Inline editing.

AdWords_interface_4
En af de tydeligt mærkbare ændringer ved den nye interface er muligheden for at ændre direkte i linierne. Her spares en hel del tid og klik i forhold til “den gamle” interface. Eksempelvis kan du hurtigt ændre bud og matchtype uden at skulle navigere til undersider.

Ny AdWords interface - Filtre.

AdWords_interface_5

Dette er helt klart min favorit (indtil videre). Istedet for at trække rapporter og efterfølgende sidde og segmentere data kan man tilføje filtre og segmentere data direkte på alle niveauerne. Det letter tidsforbruget ekstremt når man sidder og optimerer sine kampagner. Man kan tilføje filtre som segmenterer i alt lige fra klikpriser til CTR og man kan sagtens tilføje flere filtre. Helt fabelagtig feature efter min mening….

Hvis du vil se i live billeder hvordan interfacen fungerer kan du se Googlernes præsentation nedenfor og nyd lige den smækre Desperate Housewives baggrundsmusik.
Tak til Bering for den comment ;o)

Og der er selvfølgelig også en fin lille video om hvorledes Content netværket bliver styret med hård hånd:

God fornøjelse.

Søren J ;o)

March 1, 2009

Google Analytics - VIGTIG opdatering

Husk at ‘merge’ din AdWords- og Analytics konto inden 12. marts 2009!

Google opdaterer i øjeblikket deres systemer omkring import af AdWords data i Google Analytics.
Hvis du har en eller flere Analytics konti, som IKKE er linket med dine AdWords konti, skal du sikre dig at disse er linket inden den 12. marts 2009.
Nedenfor er der en step-by-step guide, som fortælle hvordan du linker AdWords og Google Analytics konti (kopi af email fra Google):

google_logo2


Kære Google Analytics-bruger,

Den 12. marts opdaterer vi den måde, Google Analytics importerer AdWords-data på, for at forbedre sikkerheden og for at give større kontrol og brugervenlighed. Denne opdatering kræver, at din AdWords- og din Analytics-konto er linkede, og at du har valgt “Anvend omkostningsdata”. Vi underretter proaktivt administratorer af Analytics-konti, som vil blive påvirket af denne ændring (du har enten automatisk tagging aktiveret, og/eller du har en linket konto uden omkostningsdata anvendt på nogle af eller alle dine profiler).

Hvis du modtager AdWords-trafik (f.eks. besøg), men AdWords-rapporterne i Google Analytics ikke indeholder visnings- eller klikdata (f.eks. CPC, visninger, investeringsafkast), er din AdWords- og Analytics-konto sandsynligvis ikke linket, eller valgmuligheden for omkostningsdata er slået fra for den pågældende profil. Valgmuligheden for import af omkostningsdata er valgt som standard, når dine konti linkes, men nye profiler, der er oprettet efter linkprocessen, har muligvis ikke omkostningsdata implementeret.

Link din konti, og anvend omkostningsdata (hvis du har aktiveret automatisk tagging, men ikke har linket din AdWords-konto med Analytics)


  1. Log ind på AdWords, og klik på fanen Analytics.
  2. Hvis du ikke kan se din Analytics-konto, er dine konti ikke linket. Følg vejledningen på skærmen for at linke dine konti (få flere oplysninger om hvordan).
  3. Når du linker dine konti, skal du bevare feltet “Anvend omkostningsdata” (standardindstilling) markeret. Der anvendes nu AdWords-omkostningsdata på alle dine aktuelle profiler.

Implementer omkostningsdata (hvis din AdWords- og Analytics-konto allerede er linket)


  1. Log ind på AdWords, og klik på fanen Analytics.
  2. Vælg en Analytics-konto fra siden Oversigt for at få vist alle profilerne for den pågældende konto.
  3. Vælg den ønskede profil, og klik på ‘Rediger’.
  4. Få vist feltet Profiloplysninger om hovedwebsted for at se, om der allerede anvendes omkostningsdata.
  5. Hvis der ikke anvendes omkostningsdata, skal du klikke på ‘Rediger’ i øverste højre hjørne af feltet Profiloplysninger om hovedwebsted..
  6. Marker afkrydsningsfeltet ‘Anvend omkostningsdata’ på siden Rediger profiloplysninger.
  7. Gentag disse trin for hver enkelt profil, som du ønsker skal fortsætte med at modtage AdWords-omkostningsdata.
  8. Klik på ‘Gem’ for at afslutte.

Husk, at du kun kan linke én AdWords-konto med én Analytics-konto. Hvis den Analytics-konto, som du vil linke med, ikke er tilgængelig, er denne Analytics-konto muligvis allerede linket med en anden AdWords-konto. (Hvis dette er tilfældet, kan du altid fjerne linket og derefter linke de ønskede konti). På nuværende tidspunkt modtager din Analytics-konto muligvis data fra mere end én AdWords-konto, selvom de ikke er linket. Dette skyldes automatisk tagging. Med ændringen den 12. marts skal alle Alle AdWords-omkostningskilder være anvendt på dine profiler, hvis du har brug for at modtage data fra flere kilder. Hvis dette er nødvendigt, kan du læse dette ofte stillede spørgsmål. Bemærk, at med omkostningsdata anvendt, modtager du fuldstændige AdWords-omkostningsdata (besøg, visninger, CPC, investeringsafkast osv.) i din Analytics-rapport.

Vi anbefaler, at du foretager de ændringer, der er skitseret i denne e-mail, i din Google Analytics-konto før den 11. marts 2009 for at sikre, at dine Analytics-rapporter fortsætter med at modtage AdWords-data.

Med venlig hilsen

Google Analytics-teamet

February 21, 2009

Google ændrer politik for VisningsURL

Nye regler for Google AdWords visningsURL’er (display URL)

Den 24. februar 2009 træder de nye retningslinier omkring visnings URL’er i Google AdWords annoncer i kraft. Det er ikke længere tilladt at have flere forskellige visningsURL’er i den samme annoncegruppe.

Sådan cirka ved årsskiftet 2008/2009 startede Search Engine Roundtable rygtet omkring de nye ændringer. Efter ganske kort tid blev rygtet bekræftet af bla. AdWordsAdvisor (officiel Google repræsentant hos WebmasterWorld), at Google ville ibrugtage de nye regler i slutningen af februar 2009.

Men hvad indebærer disse nye regler?
Ganske enkelt betyder det at du kun kan have ét domænenavn vist indenfor en konkret annoncegruppe i din AdWords kampagne.

Eksempel. I den samme annoncegruppe kan du IKKE have en annonce hvor visningsURL’en er www.sorenj.net, samtidig med en anden annonce hvor visningsURL’en er www.sorenj.com.
Begge annoncer SKAL have den samme ‘rod-URL’, så www.sorenj.net og subdomæne.sorenj.net kan godt være i den samme annoncegruppe, men førnævnte eksempel er fremover ‘fy-fy’ og annoncerne vil blive afvist.

Hvis du vil se flere eksempler og læse mere om de nye retningslinier kan du kigge på Google AdWords Blog (på engelsk).

Jeg må indrømme at jeg har ikke fået bekræftet fra Google Danmark endnu, hvornår reglerne indtræder i Kongeriget Danmark. Men det skader jo aldrig at være lidt foran…

Søren J ;o)

Powered by WordPress