December 10, 2008

Opdatering af www.sorenj.net

Filed under: Uncategorized — sorenj @ 6:29 pm

Efter en lettere uheldig episode med et hosting selskab, som besluttede at fjerne alt på ligepræcis den server, hvor Sorenj.net lå. har der været lidt stille….

Jeg forventer at bruge den kommende weekend på at få styr på tidligere indlæg og bla. gen-uploade billeder, som ikke er blevet gemt under tidligere back-up.

Og herefter skal der blogges igennem igen!!!

Jeg har en masse nye godbidder om bla. Quality Score og Google Analytics.

Vent og se, du bliver ikke skuffet ;o)

November 17, 2008

Hjemme hos Google.

Google Danmark housewarming.
Google fik for nylig nogle fine nye lokaler i København, tæt på Nørreport og i den forbindelse holdt de en fin lille housewarming, hvor jeg kiggede forbi. Crips for nørder kan man vel godt kalde det…???

Jeg bliver ofte spurgt af mine kunder om man kan “snakke” med Google og menneskene, som sidder bag navnet Google Danmark. I den forbindelse syntes jeg det kunne være morsomt at gå bag kulisserne og vise lidt billeder frem. Der sidder skam folk af kød og blod bag navnet og her i indlægget kan du se hvor de til dagligt slår deres folder…

Hoveddøren: Når man kommer til Googles danske kontor, så har de selvfølgelig humor nok til liiiiige at understrege man er i Danmark.

Så ved man lissom det er Danmark man er kommet til ;o)

Så ved man lissom det er Danmark man er kommet til ;o)

Receptionen: Læg mærke til skærmen til højre på disken. Man SKAL skrive sig ind og tage klistermærket på efterfølgende. Ved indtjek kan man så vælge om man er på “business visit” eller “social visit”.

Receptionen

Receptionen

Mødelokalet: Nu er der et par stykker, men det store er selvfølgelig det sjoveste. En ordentlig wiiiiiidescreen i den ene ende og en projektor i den anden. Fint skal det være.

Det store mødelokale

Det store mødelokale

Legerummet: Som bekendt (ellers så bliver det lige om snart) er filosofien at Googles medarbejdere, kaldet Googlers, skal bruge 80% af deres arbejdstid på primære arbejdsopgaver og 20% på at “lege” med projekter man finder spændende. Det var blandt andet under “20% tidsforbruget” at Gmail blev undfanget. Men når man har brug for et afbræk i brainstorm og dagligt trummerum skal der selvfølgelig være plads til det. Derfor er der selvfølgelig et fint lille legerum med Wii, Playstation 3 og pool bord (tillykke Bering, så fik du det endelig!).

Legerummet

Legerummet

Gavebordet: Vi var et par stykker som tog en indflyttergave med, men grunden til jeg tog billedet var logoet på bagvæggen, som er lavet af lego klodser (man har da noget dansk stolthed…).

Gavebordet

Gavebordet

Kontoret: Den primære arbejdsplads for de fleste Googlers er foran skærmen. I dagens anledning var der gjort plads til gæster men ellers sidder de kære Googlers på rad og række.

Kontorlandskabet. I dagens anledning gjort plads til gæster dog...

Kontorlandskabet. I dagens anledning gjort plads til gæster dog...

Lidt bonus info omkring Google.

Google kræver world-wide at deres kontorlokaler tillader at man kan have hund med sig på job. Der står i deres interne brief: “Not that we hate cats, we’re just a dog company”.

Bøsser og lesbiske ansatte hos Google har deres egen forening og kalder sig selv for Gayglers. De har sågar egen t-shirt med regnbuefarvet logo foran og teksten “Be proud” på ryggen (kunne ikke finde et billede i høj opløsning, så du må selv ud og lede).

Så har jeg selvfølgelig nogle after-dark billeder, men det er privat ;o)

November 2, 2008

Detail handel og Paid Search

AdWords & Detail branchen.

Google & TNS Compete (svarer i Danmark til TNS Gallup) har prøvet at undersøge detailbranchen vs. Search og havde for en uges tid siden et fint lille webinar omkring det.  Jeg har netop luret webinaret igennem og der er nogle ganske interessante learnings imellem alt snakken.

Hvis du er i detailbranchen (eller arbejder med online marketing) og leder efter nøglen til Search vs. detail branchen, så er det her et godt sted at starte…
Nederst i mit indlæg har jeg lagt linket til webinaret, hvis du vil se og høre alle knap 45 minutter.

Key Findings.
Undersøgelsen fandt frem til nogle forskellige svar og jeg mener de vigtigste er som følger:

  • Både brand og no-brand søgeord er relevante

  • Betalt annoncering konverterer bedre end organiske klik.

  • Mange af brugerne “klikker nu - køber senere”.

  • Online eksistens øger afsætningen offline (fysiske butikker)

Jeg har desuden nogle kommentarer til enkelte uddrag, som jeg synes var relevante i undersøgelsen.

Som du kan se ovenfor havde betalt annoncering i 7 ud af 8 kategorier 50% større konvertering end organiske kliks. Et eller andet sted burde PPC kliks altid konvertere bedre end organiske klik af flere grunde:

1. Man vælger selv sine søgeord, hvorfor relevansen af dine annoncer stemmer overens med søgninger foretaget af brugere. I det organiske index kan man figurere på “alt mellem himmel og jord”, som ikke har noget som helst med ens produkter eller ydelser.

2. Mange forbrugere ved at de får vist annoncer. Oftest klikker brugere på de organiske resultater når de befinder sig i research-fasen. Brugerne klikker på annoncerne når de befinder sig et skridt længere fremme i cyklusen og er interesseret i at købe og/eller at researche et snarligt køb.

30% af de besøgende køber første gang de er på sitet og 70% køber senere. I en analyse jeg selv var med til at udarbejde for en kunde, der sælger forbruger elektronik, fandt vi frem til at brugerne klikkede 4,5 gange førend de foretog et køb. Brugeradfærden på området for forbruger elektronik er præget af prissammenligning og vi udledte at en bruger potentielt besøger 3,5 andre udsalgssteder førend beslutningen om køb bliver taget.

Se og hør hele webinaret på nedenstående link:

Google & TNS Compete retail webinar

God fornøjelse ;o)

October 28, 2008

Guide - Dynamic Keyword Insertion

Filed under: Google Adwords, Uncategorized — Tags: , — sorenj @ 6:50 pm

Effektiv brug af Dynamic Keyword Insertion (DKI).

Dynamic Keyword Insertion (fremover DKI, ellers får jeg skrivekrampe) er en af de smartere features ved Google AdWords systemet, som mange ikke kender til. Bureauer eller “AdWords evangelister” benytter sig i høj grad af denne ‘frækkert-feature’ for at tilpasse annoncetekster den konkrete søgning en bruger har foretaget. Og det er en ‘frækkert-feature’, hvis man kan finde ud af at bruge den rigtigt, da man kan forbedre sin CTR væsentligt (og dermed også sin Quality Score). DKI kan benyttes på Google, Yahoo! og MSN.

I dette indlæg vil jeg forsøge at give dig et total overblik over DKI, så du selv kan tilpasse dine annoncetekster.

Hvad er DKI så for en størrelse?
Du har muligvis lagt mærke til at nogle AdWords annoncer her fremhævet de dele af teksten, hvor dit søgeord er benyttet. Ganske enkelt for at understrege netop det du søger efter indgår i den konkrete annonce. Til hjælp for dig der søger og til gavn for dig der annoncerer…

Jeg har søgt på ‘fyring i brændeovn’ og resultatet ser således ud:

Søgeresultat for ‘fyring i brændeovn’

Som du kan se er søgningen jeg har benyttet fremhævet. Derudover er også ordet ‘Brændeovne’ i annonceteksten fremhævet, da det er relevant for søgningen jeg har foretaget.

- Måske Jobogliv.dk skulle læse det her indlæg en ekstra gang;o)

Annonceteksten skiller sig ud fra konkurrerende tekster (i det her tilfælde ret meget!) og “trækker” brugeren til sig. Utallige undersøgelser har vist at dette er med til at øge annoncetekstens CTR og som du sikkert allerede har læst i mit indlæg om AdWords Quality Score kan dette hjælpe din annoncer til endnu bedre performance. Din annoncetekst er ganske enkelt mere relevant overfor brugeren, da den viser præcist det som brugeren har søgt efter.

Annonceteksten benytter sig af DKI og ser således ud:

Smart ik’?

For at give dig et totalt overblik over de forskellige ‘tweaks’ som ligger i DKI tager vi udgangspunkt i én annoncegruppe. Lad os nappe en blomsterbutik, dem bruger Google altid selv når de kommer med eksempler.

  • Roser
  • Hvide roser
  • Tulipaner

Søgeordene i den konkrete gruppe er alle relaterede. Ideen er nu, at du kun behøver at skrive én annonce til gruppen og søgemaskinen vil derefter sørge for at tilpasse din annoncetekst med søgningen som brugeren har foretaget, ved at placere søgeordet i din annoncetekst.

Min annoncetekst kan udformes således:

Når annoncen er uploaded vil søgemaskinen (Google, Yahoo, MSN) automatisk udskifte {KeyWord:XXX} med dine valgte søgeord. Annonceteksten vil nu med de valgte søgeord så således ud:

Hvad så når en bruger søger på en variant af de søgeord jeg har udvalgt?

Hvis du benytter dig af Broad Match og nogen eksempelvis søger efter ‘langstilkede hvide roser’, vil din annonce stadig blive vist, men da søgningen ikke er identisk med dine udvalgte søgeord vil din standard annonce blive vist. Den ser således ud:

Standardteksten er den tekst du definerer efter “{KeyWord:”.
Men husk ikke at overskride grænsen for maximum antal tegn, inklusive mellemrum (Overskrift 25 tegn, 2 x Tekstlinie 35 tegn, Visningsurl 35 tegn).

Du kan altså benytte DKI hvor du har lyst til i din AdWords annonce, også din visningsURL og det er med til at understøtte den søgning en bruger har foretaget. Dermed er din annoncetekst alt andet lige mere relevant overfor brugeren og forhåbentlig øges annoncens CTR, samt i sidste ende dine konverteringer.

Variationer - Store og små bogstaver.
Som du sikkert allerede har lagt mærke til har jeg i min DKI-annonce brugt både store og små bogstaver de 3 gange jeg har skrevet ‘keyword’. Udover indsættelsen af et søgeord i annonceteksten kan du også bestemme om søgeordet skal være med stort eller småt. Du har følgende muligheder:

  • keyword - kun små bogstaver
  • Keyword - Det første bogstavet i ordet begynder med stort
  • KeyWord - Det første bogstav i hvert ord begynder med stort
  • KEYword - Alle bogstaver i det første ord er store
  • KEYWord - Alle bogstaver i det første ord er store OG det første bogstav i det næste ord er stort
  • KEYWORD - Alle bogstaver er store

Sådan! Nu har du 100% styr på Dynamic Keyword Insertion og kan gå igang med at skrive annoncetekster, som passer fuldstændig til det brugere leder efter. En fin lille ‘offentlig hemmelighed’ er nu kommet frem i søgelyset og kan være med til at hjælpe dig skridtet videre.

Husk på ALTID lige at tjekke dine annoncer inden du smider det hele live, for der er utallige eksempler på hvordan man ikke skal gøre det, nogen af dem ret komiske… Ideen med DKI er at tilpasse annoncetekster og spare tid, men engang imellem er det ikke smart at sprænge over hvor gærdet er lavest.

En sidste detalje er at din Quality Score ikke automatisk bliver bedre ved brug af DKI. Tilgengæld kan dine søgeords CTR blive væsentlig forbedret og dermed indirekte også øge din kontos samlede QS.

God fornøjelse.

August 13, 2008

Velkommen til min blog

Hejsa og velkommen til.

Så lykkedes det endelig at få bloggen op og køre efter riiiiiigtig lang tid med et “kommer snart” billede.
Indholdet på min blog omhandler primært Google AdWords problemstillinger og løsninger på disse. Der vil udover en masse råd, vejledning og forklaringer ligeledes være en del “rookie SEO”, samt selvfølgelig hvad jeg selv finder af sjov og ballade på nettet… Det kan jo ikke være seriøst det hele ;o)

Du er meget velkommen til at kommentere på de forskellige indlæg, komme med opfordringer til emner jeg skal tage op samt stille spørgsmål.

VH.

Søren J ;o)
Technorati Profile

« Older Posts

Powered by WordPress