March 5, 2009

Google udvider produktporteføljen

Google udvider deres annonceformater og tilbyder nu expandable ads til en udvalgt skare af betatestere. Men der kan ikke gå så lang tid førend vi ser det på vores breddegrader.

Google slår 2 fluer med et smæk og er netop begyndt at ‘lege’ med expandable ads både igennem AdSense programmet og AdWords.
På Google AdSense officielle blog inside AdSense blev der den 4. marts offentliggjort at expandable ads er i betatest i henholdsvis USA og udvalgte europæiske lande som har hjemmesider på hollansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk og spansk.

Normalt er expandable ads den type annoncer, som pludselig vælter ud over din skærm ved mouseover og du skal aktivt lukke dem ned ved at trykke på krydset (som i 99,9% af tilfældene er gjort usandsynligt lille og dødsens svært at finde) til stor utilfredshed hos de fleste brugere. Google har dog valgt at tage den gyldne mellemvej så en bruger skal trykke på annoncen førend den folder sig ud i fuld størrelse.

Jeg har kun det officielle billede fra AdSense bloggen, så det må du nøjes med at kigge på indtil videre.

expandable_ad

Udover at skulle klikke på annoncen er der yderligere et par faktorer, som tilgodeser hjemmesidens brugervenlighed og brugerens tolerancetærskel overfor reklamer:

  • En annonce vil når den folder sig ud max være dobbelt så høj og bred end den er i ’sammenfoldet tilstand’.
  • Når annoncen er foldet ud vil den ligge som et ekstra lag over hjemmesiden, så indholdet på hjemmesiden bliver hverken ændret eller skifter fysisk karakter.
  • Brugeren kan ‘klappe annoncen sammen’ når som helst.

Ydermere vil hjemmesiden IKKE tjene penge medmindre brugeren klikker en ekstra gang på annoncen og bliver sendt til annoncørens hjemmeside .
Med hensyn til AdWords delen er det pt. kun amerikanske annoncører og bureauer i Google’s 3rd Party Ad Serving program, som kan få glæde af expandable ads.

Hvis du vil se en oversigt over hvilke annonceformater Google tilbyder, samt hvordan og hvor man kan annoncere via Google og Google’s partnere kan du download pdf’en her: Google annonceformater.

Hvis du har fået blod på tanden og vil læse det med småt kan du kigge med på AdSense bloggen (OBS! På engelsk).

Jeg er dødsens spændt på at se hvornår vi får mulighederne i DK, men jeg vil skyde på at der ikke går synderlig lang tid da Google i øjeblikket i Europa arbejder rimelig intenst på at udbrede kendskabet til AdSense og Content Netværket….

Hvis du har set nogle eksempler udover ovenstående må du rigtig gerne give mig et ‘bip’, så jeg kan få nogle flere eksempler i artiklen (det’ sgu så kedeligt at bruge Google’s egne eksempler).
Søren J ;o)

February 23, 2009

Adskil selv Analytics & AdWords konti

Endelig kan man selv skille AdWords og Analytics konti fra hinanden.

Engang imellem er man tvunget til at kaste håndklædet i ringen og starte fra scratch med en ny AdWords/Analytics konto (det er sjældent, men det sker). Og når man som professionel sidder og administrerer mange kunders konti støder man ofte ind i problematikken med en AdWords/Analytics konto, som ligger hos tredjepart og ikke kan benyttes længere pga. samarbejdsophør eller det der ligner.

Før i tiden skulle man igennem en noget langsommelig proces, hvor man først skulle skrive (og for de få ‘heldige’ ringe) til Google og bede dem adskille henholdsvis AdWords og Analytics. Det kunne alt afhængigt at Googles medarbejdere tage op til et par dage og være en irriterende stopklods, man ikke kunne slippe uden om - men det kan man nu!!!
Det eneste men (for sådan ét er der altid) er, at du skal have administrator rettigheder for både Analytics og AdWords kontoen.

Sådan unlinker du AdWords og Analytics.

  1. Log ind i din AdWords konto - https://www.google.com/adwords.
  2. Vælg Analytics fanebladet.
  3. På konto overblikssiden, vælger du den konkrete konto det drejer sig om og vælg ‘Edit’ (’Rediger kontoindstillinger” på den dansksprogede interface).
  4. Klik på ‘Unlink AdWords account from Analytics’ (’Fjern link til AdWords-konto fra Analytics).

Nu er din Analytics og AdWords konto skilt fra hinanden og du kan merge med en ny eller lade være…. Såre simpelt!

God fornøjelse.

Søren J ;o)

February 21, 2009

Google ændrer politik for VisningsURL

Nye regler for Google AdWords visningsURL’er (display URL)

Den 24. februar 2009 træder de nye retningslinier omkring visnings URL’er i Google AdWords annoncer i kraft. Det er ikke længere tilladt at have flere forskellige visningsURL’er i den samme annoncegruppe.

Sådan cirka ved årsskiftet 2008/2009 startede Search Engine Roundtable rygtet omkring de nye ændringer. Efter ganske kort tid blev rygtet bekræftet af bla. AdWordsAdvisor (officiel Google repræsentant hos WebmasterWorld), at Google ville ibrugtage de nye regler i slutningen af februar 2009.

Men hvad indebærer disse nye regler?
Ganske enkelt betyder det at du kun kan have ét domænenavn vist indenfor en konkret annoncegruppe i din AdWords kampagne.

Eksempel. I den samme annoncegruppe kan du IKKE have en annonce hvor visningsURL’en er www.sorenj.net, samtidig med en anden annonce hvor visningsURL’en er www.sorenj.com.
Begge annoncer SKAL have den samme ‘rod-URL’, så www.sorenj.net og subdomæne.sorenj.net kan godt være i den samme annoncegruppe, men førnævnte eksempel er fremover ‘fy-fy’ og annoncerne vil blive afvist.

Hvis du vil se flere eksempler og læse mere om de nye retningslinier kan du kigge på Google AdWords Blog (på engelsk).

Jeg må indrømme at jeg har ikke fået bekræftet fra Google Danmark endnu, hvornår reglerne indtræder i Kongeriget Danmark. Men det skader jo aldrig at være lidt foran…

Søren J ;o)

January 24, 2009

Google Chatback

Filed under: Google Nyheder, Uncategorized — Tags: , , — sorenj @ 8:03 pm

Google nyheder - chatback.
På blogs tager det tid at gennemgå og skrive svar på kommentarer og Google har nu offentliggjort en ny feature kaldet chatback, som er tiltænkt at gøre dialogen mellem læser og website/blogger væsentlig hurtigere og lettere.

Du har sikkert set forskellige websites, hvor der er en “snak med os live” feature på sitet, der fungerer fuldstændig lissom IM (MSN Messenger, Yahoo messenger, Google Talk, Skype, etc.), bare uden at logge ind. Chatback er Google’s udgave af “snak med os live” og er tiltænkt både blogs og websites. Istedet for man skal skrive en email til et website eller en kommentar på en blog og i begge tilfælde vente på svar kan man nu chatte direkte med enten blogger eller webmaster (eller hvem der nu bliver sat til det…).

Principperne bag chatbalk er meget enkle. Hvis du er online kan folk skrive til dig, hvis du er offline… ja gæt selv ;o)

Hvordan virker chatback?
Når en bruger kommer forbi din blog vil du på siden ha’ et badge som det nedenfor, der viser din status (available, busy, offline).

Hvis din status er ‘available’ kan brugeren klikke på dit badge og begynde at chatte med dig. I den modsatte ende får du en meddelelse om at en besøgende skriver til dig og du kan svare med det samme. Fuldstændig som Messenger, det her er bare via din hjemmeside eller blog.

Chatback er en webbaseret tjeneste, så brugeren behøver ikke at downloade og installere. Programmet åbner et nyt vindue og i kan begynde at tale sammen…Hvis brugeren surfer videre fra din blog til andre sider kan i stadig tale sammen.

Hvis du derimod ikke er istand til at tale kan du ændre din online status til ‘busy’ og brugeren kan først skrive når du ændrer status til ‘available’.

Det smarte ved chatback er at brugere, som besøger din blog eller din hjemmeside ikke behøver at installere programmer, oplyse email eller gennemgå sign-in processer, for at tale med dig.
Du skal tilgengæld oprette en Google Talk account (hvis du allerede har en G-mail så har du også en Talk account).

Hvis du ikke har en Google account, så opret en (det tager max. 5 min.): www.google.com/talk eller www.gmail.com.

Prøv for sjov at fange mig nu, så kan du se hvordan chatback virker…

Tryk nu… Du tør ik’… Tøsedreng!!!??
Pssst! Hvis du ikke allerede har lagt mærke til det ser mit badge således ud:

November 25, 2008

Omvendt Keyword Tool fra Google.

The Search-based Keyword Tool.

Det er navnet på Googles seneste søgeords værktøj, som er tiltænkt at hjælpe AdWords annoncører under opbygningen af den perfekte søgeordsliste (like that will ever happen….). Jeg har selv siddet og leget lidt med Search-based Keyword Tool (SBKT fremover) og jeg må sige: Det er faktisk en fedt lille stykke værktøj.
Når du har siddet og rodet frem og tilbage med din søgeords research og endelig har fået en seriøs søgeordsliste på plads kan du krydre yderligere med forslagene fra det nye værktøj.

Hvordan virker Search-based Keyword Tool?
SBKT genererer søgeord og komme med ideer til landing pages udfra indholdet på dit eget website, samt selvfølgelig søgninger foretaget på Google indenfor “den seneste tid”. Godtnok er tool’et ikke tilgængeligt udenfor US og UK endnu, men de kære Googlere har da været flinke nok til at give os lidt forskud på glæderne.

Forskellen på “det gamle” keyword tool og SKBT er at SKBT genererer nye søgeord, som er baseret på din hjemmesides indhold og identificerer søgeord, som du ikke på nuværende tidspunkt benytter dig af i din AdWords kampagne. Udover det foreslår SKBT også bud, som (angiveligt) vil give dig annonceposition i top 3, samt din ad/search share.

Jeg har prøvet at lege lidt med tool’et og som du kan se nedenfor virker det skam helt efter hensigten. Jeg har brugt Bolius hjemmeside som udgangspunkt (Bolius er for husejere hvad FDM er for bilejere), hvor jeg godt kunne tænke mig at udvide deres AdWords kampagne for henholdsvis artikler om brændeovne og fyring, samt artikler om terrasser.

Jeg har indtastet www.bolius.dk og et par søgeord, som jeg ved henholdsvis findes på siden og som jeg benytter mig af i AdWords kampagnerne. Resultatet som du kan se ovenfor er ganske informativt og giver mig udover muligheden for at optimere på kampagnerne også muligheden for at se søgehistorikken vha. det lille forstørrelsesglas, der åbner Insights for Search.

Jeg synes det er fedt, hvad synes du?

November 17, 2008

Hjemme hos Google.

Google Danmark housewarming.
Google fik for nylig nogle fine nye lokaler i København, tæt på Nørreport og i den forbindelse holdt de en fin lille housewarming, hvor jeg kiggede forbi. Crips for nørder kan man vel godt kalde det…???

Jeg bliver ofte spurgt af mine kunder om man kan “snakke” med Google og menneskene, som sidder bag navnet Google Danmark. I den forbindelse syntes jeg det kunne være morsomt at gå bag kulisserne og vise lidt billeder frem. Der sidder skam folk af kød og blod bag navnet og her i indlægget kan du se hvor de til dagligt slår deres folder…

Hoveddøren: Når man kommer til Googles danske kontor, så har de selvfølgelig humor nok til liiiiige at understrege man er i Danmark.

Så ved man lissom det er Danmark man er kommet til ;o)

Så ved man lissom det er Danmark man er kommet til ;o)

Receptionen: Læg mærke til skærmen til højre på disken. Man SKAL skrive sig ind og tage klistermærket på efterfølgende. Ved indtjek kan man så vælge om man er på “business visit” eller “social visit”.

Receptionen

Receptionen

Mødelokalet: Nu er der et par stykker, men det store er selvfølgelig det sjoveste. En ordentlig wiiiiiidescreen i den ene ende og en projektor i den anden. Fint skal det være.

Det store mødelokale

Det store mødelokale

Legerummet: Som bekendt (ellers så bliver det lige om snart) er filosofien at Googles medarbejdere, kaldet Googlers, skal bruge 80% af deres arbejdstid på primære arbejdsopgaver og 20% på at “lege” med projekter man finder spændende. Det var blandt andet under “20% tidsforbruget” at Gmail blev undfanget. Men når man har brug for et afbræk i brainstorm og dagligt trummerum skal der selvfølgelig være plads til det. Derfor er der selvfølgelig et fint lille legerum med Wii, Playstation 3 og pool bord (tillykke Bering, så fik du det endelig!).

Legerummet

Legerummet

Gavebordet: Vi var et par stykker som tog en indflyttergave med, men grunden til jeg tog billedet var logoet på bagvæggen, som er lavet af lego klodser (man har da noget dansk stolthed…).

Gavebordet

Gavebordet

Kontoret: Den primære arbejdsplads for de fleste Googlers er foran skærmen. I dagens anledning var der gjort plads til gæster men ellers sidder de kære Googlers på rad og række.

Kontorlandskabet. I dagens anledning gjort plads til gæster dog...

Kontorlandskabet. I dagens anledning gjort plads til gæster dog...

Lidt bonus info omkring Google.

Google kræver world-wide at deres kontorlokaler tillader at man kan have hund med sig på job. Der står i deres interne brief: “Not that we hate cats, we’re just a dog company”.

Bøsser og lesbiske ansatte hos Google har deres egen forening og kalder sig selv for Gayglers. De har sågar egen t-shirt med regnbuefarvet logo foran og teksten “Be proud” på ryggen (kunne ikke finde et billede i høj opløsning, så du må selv ud og lede).

Så har jeg selvfølgelig nogle after-dark billeder, men det er privat ;o)

September 2, 2008

Google Chrome Browser

Filed under: Google Nyheder — Tags: , , — sorenj @ 6:36 pm

Google har taget skridtet og er hoppet med begge ben ind i “browser krigen”. Og den lille ny i den store familie har fået navnet Chrome (frækt og forførende hva?)

Endelig siger nogen, andre siger dumt…. Jeg spørger “hvorfor ikke”?? Google er ubetinget verdens største søgemaskine og ligger inde med så ufattelig meget data omkring hele verdens gøren og laden på nettet. Det vil da være næsten åndssvagt IKKE at udvikle en browser, når man ved hvornår, hvordan og hvad verden foretager sig online.

Misforstå mig ikke der kommer sikkert en hel del børnesygdomme (det gør der altid), men hos Google er alting i Beta, så de har allerede en skudsikker undskyldning klar i tilfælde af brok (der er efterhånden mange mennesker i verden som tilhører klubben “Vi elsker at hade Google”).

Og tro det eller lad være. Der er skam dansk flag på den nye browser. Lars Bak, som er chef for det danske udviklingsteam hos Google i Århus, står bag Chromes Javascript Virtual Machine (den hedder V8) og V8 skulle efter sigende være lynende hurtig….

Lars Bak har en fortid hus Sun Microsystems, hvor han bla. har siddet i deres Javascript Development Team, så han har helt sikkert noget ballast med i rygsækken. V8 skulle som nævnt være langt hurtigere end “normale” Javascript virtual machines, da den læser Javascript kildekoden og genererer maskinkode, som kan afvikles direkte på den CPU som kører browseren.

Det er altsammen meget fint, jeg glæder mig nu bare mest til at teste Chrome og efterfølgende høre amerikanere udtale ‘Lars Bak’ og ‘Kasper Lund’ (Lars kollega) uden at det lyder helt åndssvagt….

Hvis du vil høre lidt om baggrunden for Google Chrome kan du kigge lidt på videoen her, hvor en del af Googles medarbejdere fortæller om udviklingen. Men kort sagt er baggrunden enkel - Hastighed!!! Du kender det selv. Man er så hamrende træt af at vente…

Og hvis du virkelig har blod på tanden og vil vide alt om Google Chrome og alle de nye features kan du læse mere her

Nu arbejder jeg på Æblemos (læs: Mac), så jeg må væbne mig lidt med tålmodighed, da Chrome pt. kun er tilgængelig til Windows platformen.

Søren J ;o)

August 13, 2008

Velkommen til min blog

Hejsa og velkommen til.

Så lykkedes det endelig at få bloggen op og køre efter riiiiiigtig lang tid med et “kommer snart” billede.
Indholdet på min blog omhandler primært Google AdWords problemstillinger og løsninger på disse. Der vil udover en masse råd, vejledning og forklaringer ligeledes være en del “rookie SEO”, samt selvfølgelig hvad jeg selv finder af sjov og ballade på nettet… Det kan jo ikke være seriøst det hele ;o)

Du er meget velkommen til at kommentere på de forskellige indlæg, komme med opfordringer til emner jeg skal tage op samt stille spørgsmål.

VH.

Søren J ;o)
Technorati Profile

« Older Posts

Powered by WordPress