May 19, 2009

Google Street View på cykel

Filed under: Google Nyheder — Tags: , , — sorenj @ 5:55 pm

Google har indset at det ikke altid kan lade sig gøre at få Street View bilerne ind diverse steder - Hvad gør man så?
Man cykler da!!!

Efter Google begyndte at “skyde” gader og stræder i det europæiske blev det ganske hurtigt åbenlyst at vi ikke har ligeså tilgængelig tilkørsel til alting som amerikanerne har (og sjovt nok er vi heller ikke ligeså tykke…??), så der gik ikke mange minutter førend løsningen lå på bordet.

google_trike_slide

PC World har en fin lille billedserie af det nyeste vidunder udviklet af giganten i Mountain View. Er spændt på at se om der kommer et par af dem tussende ned af Strøget, Købmagergade og Nyhavn i nærmeste fremtid…

Men sjovt - det er det!

Søren J ;o)

May 17, 2009

Ny AdWords interface

Filed under: Google Nyheder, Uncategorized — Tags: , , — sorenj @ 3:40 pm

Google AdWords får ansigtsløftning.

Inden længe vil du få dig lidt af et chock når du logger ind i din AdWords konto. AdWords interfacen har fået en gevaldig skønhedsoperation, som selv Cher ville misunde.  Jeg har i øjeblikket fornøjelsen af at være tester af den nye AdWords interface, som inden længe (glem det! Uanset hvor mange gange jeg spørger Googlerne får jeg et ‘politiker-svar’) bliver rullet ud i Danmark. De sparsomme oplysninger jeg kan lokke ud af Google tyder på at bureauer får adgang omkring nu og resten af DK indenfor 6 måneder…

Siden 2005 har Google tilføjet over 20 tools og 20 rapporteringsmuligheder, hvilket har været ganske rart. Nu har Google programmeret hele interfacen i Ajax, hvilket for menigmand betyder: Du skal ikke refreshe sider, når du har foretaget ændringer, da siden loader automatisk ved dine navigation og ændringer. Essensen, og søgeordene om man vil, bag den nye interface er: Hastighed og overblik.

Forskel på gammel & ny AdWords interface.

De overordnede ændringer som du får glæde af (udover det fine nye look selvfølgelig) er som følger:

  • Lettere konto navigation
    Nyt konto fane i venstre side
  • In-line editing
    Ret søgeord, bud, annoncer, placements direkte i linierne.
  • Integrerede rapporter
    På Kampagnestyrings siden
  • Roll-up views
    Se alle søgeord og annoncer i en kampagne på tværs af annoncegrupper
  • Filtreringsfunktion
    Filtrer data og gør det lettere (og meget hurtigere) at optimere kampagner
  • Performance grafer
    Spot trends med det samme vha. den integrerede graf.

Lad os springe ud i det og få gennemgået nogle af de forskellige ting.

Ny AdWords interface - Oversigtssiden.

AdWords_ny_interface_1

På oversigtssiden er kontoen blevet opdelt med faneblade, som minder mere om AdWords Editor udseendet. Alle fanebladene har fået dropdown menuer, så man slipper for at klikke sig igennem undermenuerne.

Ny AdWords interface - Sidebar navigation.

AdWords_interface_2
Udover dropdown ændringerne er der tilføjet en Sidebar navigation, så man behøver ikke klikke sig ud til forsiden for at finde nye kampagner. Desuden er der i den nederste tredjedel af Sidebaren tilføjet en interaktiv help-box, som løbende opdateres efter niveauet man befinder sig på. Dvs. Hvis man er på søgeordsniveau er der søgeordshjælp, hvis man er på annoncegruppeniveau er der annoncegruppehjælp, etc.

Er man tilhænger af den klassiske Stifinder er dette en fantastisk lille feature og Sidebar navigationen er tilgængelig uanset hvilket niveau man sidder og roder rundt i.

Ny AdWords interface - Inline editing.

AdWords_interface_4
En af de tydeligt mærkbare ændringer ved den nye interface er muligheden for at ændre direkte i linierne. Her spares en hel del tid og klik i forhold til “den gamle” interface. Eksempelvis kan du hurtigt ændre bud og matchtype uden at skulle navigere til undersider.

Ny AdWords interface - Filtre.

AdWords_interface_5

Dette er helt klart min favorit (indtil videre). Istedet for at trække rapporter og efterfølgende sidde og segmentere data kan man tilføje filtre og segmentere data direkte på alle niveauerne. Det letter tidsforbruget ekstremt når man sidder og optimerer sine kampagner. Man kan tilføje filtre som segmenterer i alt lige fra klikpriser til CTR og man kan sagtens tilføje flere filtre. Helt fabelagtig feature efter min mening….

Hvis du vil se i live billeder hvordan interfacen fungerer kan du se Googlernes præsentation nedenfor og nyd lige den smækre Desperate Housewives baggrundsmusik.
Tak til Bering for den comment ;o)

Og der er selvfølgelig også en fin lille video om hvorledes Content netværket bliver styret med hård hånd:

God fornøjelse.

Søren J ;o)

May 13, 2009

Google opdaterer søgemaskinen

Filed under: Google Nyheder — Tags: , , , — sorenj @ 10:00 am

Google afholdt fornylig deres anden udgave af Searchology i Mountain View, hvor de nyeste produkter fra Google bliver præsenteret. I denne omgang har søgemaskinen fået endnu en overhaling og der er blevet tilføjet yderligere features. 
På Searchology præsenterede Google bla. 3 nye features i deres søgemaskine:
- Search Options
- Search Results Snippets
- Google Squared

Ifølge Arnold Zafra fra SEJ er Google Search Options og Google Search Results Snippets ganske brugbare værktøjer, specielt hvis brugeren er doven (hvem er egentlig ikke det???), hvorimod han er en smule mopset på Google Square, der ikke rigtigt “ved hvad det egentlig er”.  Men lad os kiggelure lidt på de nye features.

Google Search Options.

Search options er en filterfunktion, hvor man kan kategorisere hvorledes SERP’s (Search Engine Results Page) skal vise resultaterne af søgningerne. Den genererer forskellige visninger af SERP’s baseret på brugerens predefinerede kristerier.

De forskellige muligheder er som følger:

  • Se søgeresultater fra Fora, video sider, produkt anmeldelses sider og tidsafgrænsede søgeresultater (nyeste, seneste 24 timer, seneste uge eller seneste år).
  • Tidslinie, der viser historisk graf med tilsvarende søgeresultater arrangeret efter tidslinien.
  • “The Wonder Wheel”, der viser en lidt mærkelig graf (sådan lidt Mindmap agtigt) og søgeresultaterne listet i højre side af SERP’s
  • Den “normale” søgeresultatside, bortset fra at relaterede søgninger link er vist i toppen af SERP’s.
  • Image view, der fremhæver søgeresultater, hvor billeder er tilknyttede.
  • Ekstra tekst view, som egentlig er det samme som ovenstående bare uden billeder.

Du kan se Nandhu fra Google WebSearch  fortælle lidt om de forskellige features i Googles egen præsentationsvideo

 

Search Results “Rich Snippets”.

Denne mulighed er tiltænkt søgeresultaterne for sites indeholdende anmeldelser. Søgerobotten genkender og indekserer følgende informationer på sites med anmeldelser:

- Forfatteren af anmeldelsen.
- Dato for anmeldelsen.
- Rating af anmeldelsen (stjerneskala, nummerskala, etc.)
- Hvis flere anmeldelser vises antallet af anmeldelser og gennemsnitlige rating.

Der er dog et ‘aber dabei’ ved Rich snippets featuren, da den afhænger af mikroformater og RDFa standarder, som skal anvendes førend Google kan organisere og strukturere data. Du kan læse mere på Googles hjælpeside om Rich Snippets.

Google Squared.

Den sidste feature som blev præsenteret på Searchology eventet var Google Squared, der på nuværende tidspunkt nok mest kan kategoriseres som en “funny-feature”. Squared tager informationer fra nettet og viser det i spreadsheet format (deraf navnet Squared).  Marissa Mayer som præsenterede Squared gjorde opmærksom på at produktet ikke er færdigudviklet og vil komme til at ligge i Labs i et stykke tid endnu.

Techcrunch har lavet en lille video, hvor en Googler giver demonstration af Google Squared (og som sædvanlig ikke riiiigtigt svarer konkret på diverse spørgsmål).

De forskellige features rulles ud i USA indenfor de næste par måneder og vi kan vel forvente at de kommer til Danmark indenfor et års tid…

Det næste store skridt som vi kommer til at se fra Google i Danmark er den nye AdWords interface.

Søren J ;o)

May 6, 2009

Landingpage Quality Score myter

Det er ikke nogen hemmelighed at din landingpage afspejler din AdWords Quality Score (QS herefter) og QS er en gigantisk faktor mht. din kampagnes succes eller fiasko. Der er mange myter omkring QS, så lad os hoppe ud i et regulært blodbad og få slagtet et par stykker af dem ;o)

Myte #1: Mit søgeord skal være på landingsiden.

Forkert. Søgemaskinerne kan godt forstå dansk og benytter sig af semantisk indeksering. F.eks kan en side om mobiltelefoner bruge søgeord som Bluetooth, 3G, pda, osv. Hvis du bruger søgeordet ‘mobil telefon’ og der ikke står ‘telefon’ direkte på din hjemmeside vil dette ikke ødelægge din QS. Jo tættere dit landing page tema er på dit søgeord, jo bedre. Men det er altså ikke nødvendigt at dit søgeord står direkte på din landing page.

Myte#2: At lægge Privacy Policy på landingsiden vil forbedre min QS.

Det kommer an på…
Hvis du ikke indsamler data via din hjemmeside er det ikke nødvendigt at have en Privacy Policy på dit site (set udfra Google’s perspektiv, men det kan være at der er specifikke regler for det land du markedsfører dig i). Hvis du derimod indsamler data (email adresser, telefonnumre, kredit kort info, etc.) og er ved at opbygge en database, så skal du have en Privacy Policy på dit site da det vil hjælpe på din QS.

En af retningslinierne for QS er gennemsigtighed. Selvom du gør opmærksom på at de indsamlede oplysninger videresælges til højestbydende spammer, så er du ærlig overfor dine brugere og dermed bliver din QS ikke “ødelagt”.

Myte#3: Flash sites kan aldrig få en god Quality Score.

Forkert. Google har gennem de seneste par år optimeret deres søgealgoritme (det betalte indeks) imod Flash designede hjemmesider. Dette er dog ikke ensbetydende med at dit site bliver indekseret rigtig ;o) Som en god øvelse kan du tage din hjemmesides URL og teste den i AdWords Keyword Tool. Hvis de foreslåede keywords som robotten kommer med svarer til indholdet på din side så er der som udgangspunkt ingen ko på isen. Hvis IKKE de foreslåede keywords er helt skæve i forhold til din sides indhold er du tvunget til at ty til SEO og få din side gjort mere søgemaskinevenlig…. Der er et specifikt område på Search Engine Land dedikeret til Flash (NB! På engelsk), hvor du kan finde svar og løsninger på udfordringen.

Myte#4: Min side består af billeder og loadtime ødelægger min Quality Score.

Forkert. Google måler kun hvor lang tid det tager en sides HTML at loade og udfra den tid bestemmes landing sidens load time. Hvis din side desideret loader så langsomt at du kan se i det i din AdWords konto, så har du et problem med din side/hostingfirma. Load tiden for HTML uden scripts, billeder, videoer, etc. burde gå ekstremt hurtigt. Det er tilgengæld vigtigt at understrege - Google har officielt udmeldt at de “på et eller andet tidspunkt” vil tage alle sideelementer med i loadtime regnestykket, der bestemmer din QS. Når det sker (for det gør det formentlig, de har jo sagt det…) bliver du nødt til at optimere din sides “tunge” elementer.

Myte#5: ‘About-sider’ vil øge sidens Quality Score.

Det er et grå-zone svar. Fordi: Hjælper det på brugeroplevelsen at du har en side om dig selv eller dit firma?
Det er selvfølgelig god stil at have noget baggrundsinformation (og en rigtig god ide set med SEO-briller), men det kommer i virkeligheden an på om du serverer det for brugeren som brugeren har brug for… AdWords retningslinierne siger at man skal “be transparent to the user”, så det kan som udgangspunkt ikke skade. Jeg har ikke kunnet finde nogle konkollegaer (=konkurrenter+kollegaer), der har konkrete beviser for at kunne svare sandt/falsk til myten og jeg har ikke selv testet den af endnu - der er ikke nogen af mine kunder, som har haft lyst til jeg forværrede deres QS… Mærkelige mennesker ;o)
(Jeg vender tilbage med en update når jeg er stensikker)

Myth 6: Quality Score forværres hvis trafikken kommer fra ‘Afiliates’.

Forkert. Google hader ikke affiliates - men de hader hvis søgeprocessen bliver længere for brugeren! Endnu engang skal man stille sig selv spørgsmålet: “Bliver brugerens søgeoplevelse bedre af at besøge en anden side inden brugeren kommer til min side”? Eksempelvis kan det gøre en brugers oplevelse “rarere”, hvis brugeren først læser om produktet på et site der anmelder produktet inden brugeren trykker sig videre til sitet, som sælger produktet. Modsat er Arbitrage-sider (dem hvor du først trykker på annoncen, kommer ind på en ny side med endnu flere annoncer og skal trykke dig videre derfra) noget værre hø. Det er pisse irriterende at skulle igennem en totalt ligegyldig mellemmand, som forsøger at nasse sig ind på andres forretning (ja undskyld, der kom lige lidt galde op der. Men jeg hader virkelig de sider).

Myte#7: Microsites & dedikerede landing-sider virker ikke længere.

Forkert. Google ønsker brugeren altid skal have et valg. Dvs. du kan sagtens bygge dedikerede microsites og landing-sider der omhandler specifike produkter, services, etc. og derfra give brugeren yderligere navigationsmuligheder (eks. dit hovedsite). One-hit-wonders har dog gennem det seneste stykke tid fået et par drag over nakken mht. QS, men det skyldes de har fungeret som “fængsel” for brugerne.

Hovedreglen er at designe en side som er ikke-påtrængende mht. navigationen på siden/sitet. Sagt på en anden måde: “Gør du det svært for brugeren at finde et andet produkt, eller gør du det svært for brugeren at læse mere om dit firma inden brugeren afgiver personfølsomme oplysninger”?

Myte#8: Hvis siden ikke har høj PageRank, kan siden ikke få en god Quality Score.

Forkert. Google bruger forskellige robotter og algoritmer på henholdsvis det organiske index og det betalte index. Man kan sige at der er en Googlebot og en Google-adbot. De deler meget af den samme data, men regnestykket for henholdsvis PageRank og QualityScore er hver for sig. Eks. kan et ikke indekseret site have en høj QS. Sites som er blevet blevet afvist af det organiske index kan have en god QS. Og omvendt kan sites der har fået lukket deres PPC konti have en høj PageRank.
Kvaliteten af en landingside og organisk search rank har ingen relation overhovedet.

Myte#9: Hvis siden har produktbeskrivelser identiske med producenten forværres landingside Quality Score.

Oftest er denne myte korrekt. Google leder efter unikt indhold. Mange hjemmesider begår den fejltagelse (dovenskab) at copy-paste produktbeskrivelser direkte fra producentens egne sider. Det kaldes duplicate content og der er ikke rigtig nogen grund til at have 2 af den samme ting vel? Det bedste er at skrive en unik produktbeskrivelse udfra producentens, som du evt. kan strukturere anderledes, gøre mere interessant, fjerne irrelevant information, osv. Jeg har oplevet kunder, som først benyttede producentens produktbeskrivelse, hvilket afspejlede sig direkte i Quality Score da de skrev deres egen.

Summa Summarum.
Jeg stikker slagtekniven i skeden og kigger på resultatet af myte-bersærkergang og konklusionen er - Kvaliteten af dine landingsider har betydning for din kontos Quality Score. Men selvom det er vigtigt at have gode kvalitetssider er det endnu vigtigere at konvertere en ny besøgende til en ny glad kunde ;o)

Søren J ;o)
Indlægget er frit oversat (og tilføjet egne erfaringer) fra Brad Geddes gæsteindlæg på SearchEngineLand “9 Myths Of Landing Page Quality Score

May 5, 2009

Google’s grønne geder

Filed under: Google Nyheder, Uncategorized — Tags: , , , — sorenj @ 9:23 am

Der er gået ged i den hos Google.

I bogstaveligste forstand er der virkelig gået ged i den i Mountain View, Californien, hvor Google som bekendt har hovedkontor.
Ifølge Search Engine Journal’s Loren Baker annoncerede Google fredag morgen, den 03. maj, at de har indgået kontrakt med California Grazing. Et firma som har specialiseret sig i miljøvenligt gartneri, nærmere betegnet geder som græsslåmaskiner istedet for, ja… motoriserede græsslåmaskiner.

sunnyvale_goats

Google har lejet 200 geder, som i løbet af en uges tid vil sørge for at fjerne ukrudt fra Googles grønne områder og samtidig gøde med dejlig frisk og næringsrig gedebæ. Udover de 200 mæh’er vil en Border Collie med hård pote sørge for at gederne udfører deres arbejde korrekt og at der ikke bliver spist utilsigtede ting og sager (man siger jo at geder er altædende…).

Google har gennem længere tid researchet mod en mere grøn struktur generelt i virksomheden (pt. er der søgt patent på flydende serverløsninger, som drives af bølgekraft) og gederne er bare et sjovt tiltag, der bla. er god PR, men som også er et skridt mod færre tons CO2 udledning. Dan Hoffmann, direktør for Googles ejendomme tilføjer på Googleblogdet koster os det samme som selv at slå græsset og geder er meget sødere at se på end græsslåmaskiner“. Det kan man jo give ham ret i, specielt hvis det er samme model som klappegederne i Zoologisk Have.

Loren Baker tilføjer dog at Yahoo! faktisk forsøgte sig med lignende forsøg i Sunnyvale tilbage i 2007.
Men sjovt det er det….

Søren J ;o)

Powered by WordPress