March 5, 2009

Google udvider produktporteføljen

Google udvider deres annonceformater og tilbyder nu expandable ads til en udvalgt skare af betatestere. Men der kan ikke gå så lang tid førend vi ser det på vores breddegrader.

Google slår 2 fluer med et smæk og er netop begyndt at ‘lege’ med expandable ads både igennem AdSense programmet og AdWords.
På Google AdSense officielle blog inside AdSense blev der den 4. marts offentliggjort at expandable ads er i betatest i henholdsvis USA og udvalgte europæiske lande som har hjemmesider på hollansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk og spansk.

Normalt er expandable ads den type annoncer, som pludselig vælter ud over din skærm ved mouseover og du skal aktivt lukke dem ned ved at trykke på krydset (som i 99,9% af tilfældene er gjort usandsynligt lille og dødsens svært at finde) til stor utilfredshed hos de fleste brugere. Google har dog valgt at tage den gyldne mellemvej så en bruger skal trykke på annoncen førend den folder sig ud i fuld størrelse.

Jeg har kun det officielle billede fra AdSense bloggen, så det må du nøjes med at kigge på indtil videre.

expandable_ad

Udover at skulle klikke på annoncen er der yderligere et par faktorer, som tilgodeser hjemmesidens brugervenlighed og brugerens tolerancetærskel overfor reklamer:

  • En annonce vil når den folder sig ud max være dobbelt så høj og bred end den er i ’sammenfoldet tilstand’.
  • Når annoncen er foldet ud vil den ligge som et ekstra lag over hjemmesiden, så indholdet på hjemmesiden bliver hverken ændret eller skifter fysisk karakter.
  • Brugeren kan ‘klappe annoncen sammen’ når som helst.

Ydermere vil hjemmesiden IKKE tjene penge medmindre brugeren klikker en ekstra gang på annoncen og bliver sendt til annoncørens hjemmeside .
Med hensyn til AdWords delen er det pt. kun amerikanske annoncører og bureauer i Google’s 3rd Party Ad Serving program, som kan få glæde af expandable ads.

Hvis du vil se en oversigt over hvilke annonceformater Google tilbyder, samt hvordan og hvor man kan annoncere via Google og Google’s partnere kan du download pdf’en her: Google annonceformater.

Hvis du har fået blod på tanden og vil læse det med småt kan du kigge med på AdSense bloggen (OBS! På engelsk).

Jeg er dødsens spændt på at se hvornår vi får mulighederne i DK, men jeg vil skyde på at der ikke går synderlig lang tid da Google i øjeblikket i Europa arbejder rimelig intenst på at udbrede kendskabet til AdSense og Content Netværket….

Hvis du har set nogle eksempler udover ovenstående må du rigtig gerne give mig et ‘bip’, så jeg kan få nogle flere eksempler i artiklen (det’ sgu så kedeligt at bruge Google’s egne eksempler).
Søren J ;o)

March 4, 2009

AdWords match metoder A-Z

Filed under: Google Adwords — Tags: , — sorenj @ 5:44 pm

Brug af avancerede match metoder i AdWords.
I forlængelse af mit tidligere indlæg om Dynamic Keyword Insertion, er det relevant også at snakke lidt omkring de forskellige match metoder, man kan benytte sig af via AdWords. For at optimere sin kampagne og få mere kvalitativ trafik frem for kvantitativt kan man “skrue lidt på knapperne” i sin kampagne og eksperimentere med matchmetoderne.

Der som udgangspunkt 3 forskellige match metoder -

  • Broad match
  • Phrase match
  • Exact match

Derudover bruges Negative match og der findes desuden en “klon”, som kaldes for embedded match hvor man kombinerer negative søgeord med ovenstående matchmetoder. Den forklarer jeg lidt om længere nede i artiklen.

Broad match.
Broad match er den mest brugte metode og den match metode du som standard benytter dig af, når du starter en AdWords kampagne. Broad match er kendetegnet ved at dine valgte søgeord vil eksponere annoncer udfra både fejlstavninger og flerords søgninger.

Eks. hvis dit søgeord er ‘hest’ vil dine annoncer blive eksponeret ved søgninger på ‘hestestald’, ‘gyngehest’, ‘pruhest’, ‘ting til heste’, etc. Ved brug af broad match er det en rigtig god ide at tænke over negative søgeord til sin kampagne blandt andet på grund af en meget udskældt funktion, som Google benytter sig af kaldet Expanded Broad Match. Jeg snakker lidt mere om brugen af negative søgeord længere nede i artiklen og forklarer Expanded Broad Match…

Phrase match.
Phrase match er en smule mere konkret match metode end broad match og når du udvælger dine søgeord markeres de med anførselstegn.

Eks. er et søgeord “heste saddel”. Dine annoncer vil blive eksponeret hvis en bruger skriver dit valgte søgeord, men også hvis der står noget foran eller bagved søgeordet. Dvs. at ‘lyserød heste saddel’ og ‘heste saddel til min sports-ko’ vil trigge din annonce. Tilgengæld vil ‘heste læder saddel’ IKKE trigge din annonce, fordi dit valgte søgeord ikke stemmer overens med brugerens søgning. Med andre ord skal en bruger skrive dit phrasematch søgeord førend annoncerne vises. Der må tilgengæld gerne stå noget både før og efter.

Exact match.
Ja det siger næsten sig selv. En bruger SKAL skrive præcist det søgeord, som du har defineret i din kampagne, ellers vises annoncerne ikke. Hvis du vil bruge exact match skal du markere alle dine søgeord med klammer.

Eks. [pruhest til salg]. En bruger skal skrive ‘pruhest til salg’ førend din annonce vises.

Embedded match.
Den “sjove” klon, som jeg omtalte tidligere hedder embedded match.

Embedded match bruges, hvis man IKKE vil have sine annoncer vist i forbindelse med specifikke phrase eller exact match søgninger. Det bedste eksempel jeg kan komme på er markedsføring af merchandise relateret til film, musik eller bøger, hvor man ikke ønsker visninger ved søgning på eksempelvis titel eller navn.

Eks. Bandet Kiss blev i “gamle dage” meget kendt for deres udseende frem for deres musik og der blev udviklet tonsvis af merchandise. Hvis en annoncør benytter sig af embedded match med negativ- og exact match på band navnet vil søgeordet se således ud: -[kiss]. Med denne match kombination vil annoncerne bliver vist på Kiss dukker, Kiss produkter, etc. men der vil ikke være visninger når der søges direkte på navnet Kiss.

Embedded match er helt klart noget man skal lege lidt med førend man finder sig tilrette og det er vigtigt at man tjekker samtlige søgeord i annoncegruppen for at sikre sig imod fejl…

Negative match.
Negative søgeord defineres ved at sætte - foran ordet. Når man udvikler en kampagne med Broad match søgeord er det en klar fordel at benytte sig af negative søgeord, så man i viddest mulige omfang forhindrer irrelevante annoncevisninger.

Eks. En annoncør markedsfører højkvalitets produkter med henblik på salg til erhvervsvirksomheder og ønsker dermed ikke klik fra private forbrugere. For at sikre sig imod klik fra private har annoncøren bla. brugt følgende negative søgeord: -privat, -private, -privatsalg, -billig, -discount, etc.
Hvis en bruger søger på “salg til private” vil annoncerne ikke blive vist.

Man kan tildele negative søgeord på både kampagne og annoncegruppe niveau, hvilket er vigtigt at have in mente, da specifikke annoncegrupper kan være højrelevante for et segment og dybt irrelevante for et andet. Samtidig giver det en smule mere fleksibilitet, når man vil optimere på konkrete annoncegrupper i sin kampagne.

Expanded Broad Match.
OBS!! Expanded Broad Match er IKKE en matchmetode man kan vælge til eller fra, men jeg har taget den med da det er en meget vigtig faktor man skal have i baghovedet når man sætte sine kampagner op.

Expanded Broad match blev indført af Google helt tilbage i 2006, men i slutningen af 2007 blev denne match feature udviddet og har ligesiden været ekstremt udskældt af både annoncører og bureauer, som arbejder med PPC til dagligt. Ideen bag Expanded Broad Match er at hjælpe brugerne til at finde det de leder efter, hvis de ‘leder forkert’. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det fungerer på følgende måde:

Google kombinerer søgeresultatet med resultatet fra tidligere foretagede søgninger og udvælger herefter hvilke annoncer, som vises.

Hvis en bruger foretager en søgning, ikke er tilfreds med resultatet og foretager yderligere en søgning fra resultatsiden, vil den første søgning OG den næste søgning være med til at bestemme hvilke annoncer, som vises. Det er som udgangspunkt et problem for annoncører, da det kan resultere i en masse unødvendige visninger og klik (penge ud af lommen).

Denne metode har fået kælenavnet The Google 1-2 Punch og har, som jeg skrev ovenfor, siden introduktionen været noget udskældt af annoncørerne, men sådan er det nu engang og Google har ikke tænkt sig at ændre metoden lige foreløbigt. Jeg har tænkt mig at bruge lidt energi på at finde frem til metoder, hvorved man kan sikre sig bedst muligt imod Expanded Broad Match og der kommer et selvstændigt indlæg om det i nærmeste fremtid.  Indtil videre har jeg fundet et billede på Aaron Wall’s site seobook.com, som viser hvor latterlig en situation man kan komme i….

Gad vide hvor glade Dollar Rent a Car er for den eksponering?

Gad vide hvor glade Dollar Rent a Car er for den eksponering?

Hvilke match metoder skal jeg så bruge?
Godt spørgsmål, for det kommer an på virkelig mange faktorer. Som en hovedregel bør du tage udgangspunkt i dit budget og overveje hvor bred/snæver en målgruppe du markedsfører dig imod. Samtidig er det meget individuelt fra kampagne til kampagne, så der er intet konkret svar.

Hvis du har haft nogle løjerlige oplevelser med brugen af ovennævnte forskellige match metoder, vil jeg meget gerne høre om dem. Ligeledes hvis du har tilføjelser eller kommentarer til artiklen, så fatter du bare tastaturet og tamper løs…

Søren J ;o)

March 1, 2009

Google Analytics - VIGTIG opdatering

Husk at ‘merge’ din AdWords- og Analytics konto inden 12. marts 2009!

Google opdaterer i øjeblikket deres systemer omkring import af AdWords data i Google Analytics.
Hvis du har en eller flere Analytics konti, som IKKE er linket med dine AdWords konti, skal du sikre dig at disse er linket inden den 12. marts 2009.
Nedenfor er der en step-by-step guide, som fortælle hvordan du linker AdWords og Google Analytics konti (kopi af email fra Google):

google_logo2


Kære Google Analytics-bruger,

Den 12. marts opdaterer vi den måde, Google Analytics importerer AdWords-data på, for at forbedre sikkerheden og for at give større kontrol og brugervenlighed. Denne opdatering kræver, at din AdWords- og din Analytics-konto er linkede, og at du har valgt “Anvend omkostningsdata”. Vi underretter proaktivt administratorer af Analytics-konti, som vil blive påvirket af denne ændring (du har enten automatisk tagging aktiveret, og/eller du har en linket konto uden omkostningsdata anvendt på nogle af eller alle dine profiler).

Hvis du modtager AdWords-trafik (f.eks. besøg), men AdWords-rapporterne i Google Analytics ikke indeholder visnings- eller klikdata (f.eks. CPC, visninger, investeringsafkast), er din AdWords- og Analytics-konto sandsynligvis ikke linket, eller valgmuligheden for omkostningsdata er slået fra for den pågældende profil. Valgmuligheden for import af omkostningsdata er valgt som standard, når dine konti linkes, men nye profiler, der er oprettet efter linkprocessen, har muligvis ikke omkostningsdata implementeret.

Link din konti, og anvend omkostningsdata (hvis du har aktiveret automatisk tagging, men ikke har linket din AdWords-konto med Analytics)


  1. Log ind på AdWords, og klik på fanen Analytics.
  2. Hvis du ikke kan se din Analytics-konto, er dine konti ikke linket. Følg vejledningen på skærmen for at linke dine konti (få flere oplysninger om hvordan).
  3. Når du linker dine konti, skal du bevare feltet “Anvend omkostningsdata” (standardindstilling) markeret. Der anvendes nu AdWords-omkostningsdata på alle dine aktuelle profiler.

Implementer omkostningsdata (hvis din AdWords- og Analytics-konto allerede er linket)


  1. Log ind på AdWords, og klik på fanen Analytics.
  2. Vælg en Analytics-konto fra siden Oversigt for at få vist alle profilerne for den pågældende konto.
  3. Vælg den ønskede profil, og klik på ‘Rediger’.
  4. Få vist feltet Profiloplysninger om hovedwebsted for at se, om der allerede anvendes omkostningsdata.
  5. Hvis der ikke anvendes omkostningsdata, skal du klikke på ‘Rediger’ i øverste højre hjørne af feltet Profiloplysninger om hovedwebsted..
  6. Marker afkrydsningsfeltet ‘Anvend omkostningsdata’ på siden Rediger profiloplysninger.
  7. Gentag disse trin for hver enkelt profil, som du ønsker skal fortsætte med at modtage AdWords-omkostningsdata.
  8. Klik på ‘Gem’ for at afslutte.

Husk, at du kun kan linke én AdWords-konto med én Analytics-konto. Hvis den Analytics-konto, som du vil linke med, ikke er tilgængelig, er denne Analytics-konto muligvis allerede linket med en anden AdWords-konto. (Hvis dette er tilfældet, kan du altid fjerne linket og derefter linke de ønskede konti). På nuværende tidspunkt modtager din Analytics-konto muligvis data fra mere end én AdWords-konto, selvom de ikke er linket. Dette skyldes automatisk tagging. Med ændringen den 12. marts skal alle Alle AdWords-omkostningskilder være anvendt på dine profiler, hvis du har brug for at modtage data fra flere kilder. Hvis dette er nødvendigt, kan du læse dette ofte stillede spørgsmål. Bemærk, at med omkostningsdata anvendt, modtager du fuldstændige AdWords-omkostningsdata (besøg, visninger, CPC, investeringsafkast osv.) i din Analytics-rapport.

Vi anbefaler, at du foretager de ændringer, der er skitseret i denne e-mail, i din Google Analytics-konto før den 11. marts 2009 for at sikre, at dine Analytics-rapporter fortsætter med at modtage AdWords-data.

Med venlig hilsen

Google Analytics-teamet

Powered by WordPress