February 21, 2009

Google ændrer politik for VisningsURL

Nye regler for Google AdWords visningsURL’er (display URL)

Den 24. februar 2009 træder de nye retningslinier omkring visnings URL’er i Google AdWords annoncer i kraft. Det er ikke længere tilladt at have flere forskellige visningsURL’er i den samme annoncegruppe.

Sådan cirka ved årsskiftet 2008/2009 startede Search Engine Roundtable rygtet omkring de nye ændringer. Efter ganske kort tid blev rygtet bekræftet af bla. AdWordsAdvisor (officiel Google repræsentant hos WebmasterWorld), at Google ville ibrugtage de nye regler i slutningen af februar 2009.

Men hvad indebærer disse nye regler?
Ganske enkelt betyder det at du kun kan have ét domænenavn vist indenfor en konkret annoncegruppe i din AdWords kampagne.

Eksempel. I den samme annoncegruppe kan du IKKE have en annonce hvor visningsURL’en er www.sorenj.net, samtidig med en anden annonce hvor visningsURL’en er www.sorenj.com.
Begge annoncer SKAL have den samme ‘rod-URL’, så www.sorenj.net og subdomæne.sorenj.net kan godt være i den samme annoncegruppe, men førnævnte eksempel er fremover ‘fy-fy’ og annoncerne vil blive afvist.

Hvis du vil se flere eksempler og læse mere om de nye retningslinier kan du kigge på Google AdWords Blog (på engelsk).

Jeg må indrømme at jeg har ikke fået bekræftet fra Google Danmark endnu, hvornår reglerne indtræder i Kongeriget Danmark. Men det skader jo aldrig at være lidt foran…

Søren J ;o)

3 Comments »

  1. Nye regler for Google AdWords visningsURL’er (display URL) | Soren J…

    24. februar 2009 træder de nye regler omkring display url’er i kraft. Her er en kort beskrivelse og eksempler……

    Trackback by www.anyhed.dk — February 21, 2009 @ 6:27 pm

  2. Ah, så det er ikke URL’en som sådan, men kun selve domænet, der ikke må være forskellig.

    Var lige ved at gå i panik, da jeg læste overskriften :-)

    Comment by Søren Sprogø — February 21, 2009 @ 7:12 pm

  3. Hehe.
    Jeg fik også en højere puls da jeg så overskriften første gang… Men ingen grund til panik ;o)

    Comment by sorenj — February 21, 2009 @ 7:37 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress