The Search-based Keyword Tool.

Det er navnet på Googles seneste søgeords værktøj, som er tiltænkt at hjælpe AdWords annoncører under opbygningen af den perfekte søgeordsliste (like that will ever happen….). Jeg har selv siddet og leget lidt med Search-based Keyword Tool (SBKT fremover) og jeg må sige: Det er faktisk en fedt lille stykke værktøj.
Når du har siddet og rodet frem og tilbage med din søgeords research og endelig har fået en seriøs søgeordsliste på plads kan du krydre yderligere med forslagene fra det nye værktøj.

Hvordan virker Search-based Keyword Tool?
SBKT genererer søgeord og komme med ideer til landing pages udfra indholdet på dit eget website, samt selvfølgelig søgninger foretaget på Google indenfor “den seneste tid”. Godtnok er tool’et ikke tilgængeligt udenfor US og UK endnu, men de kære Googlere har da været flinke nok til at give os lidt forskud på glæderne.

Forskellen på “det gamle” keyword tool og SKBT er at SKBT genererer nye søgeord, som er baseret på din hjemmesides indhold og identificerer søgeord, som du ikke på nuværende tidspunkt benytter dig af i din AdWords kampagne. Udover det foreslår SKBT også bud, som (angiveligt) vil give dig annonceposition i top 3, samt din ad/search share.

Jeg har prøvet at lege lidt med tool’et og som du kan se nedenfor virker det skam helt efter hensigten. Jeg har brugt Bolius hjemmeside som udgangspunkt (Bolius er for husejere hvad FDM er for bilejere), hvor jeg godt kunne tænke mig at udvide deres AdWords kampagne for henholdsvis artikler om brændeovne og fyring, samt artikler om terrasser.

Jeg har indtastet www.bolius.dk og et par søgeord, som jeg ved henholdsvis findes på siden og som jeg benytter mig af i AdWords kampagnerne. Resultatet som du kan se ovenfor er ganske informativt og giver mig udover muligheden for at optimere på kampagnerne også muligheden for at se søgehistorikken vha. det lille forstørrelsesglas, der åbner Insights for Search.

Jeg synes det er fedt, hvad synes du?

Google Analytics skjulte “fejl”.

Jeg har gennem det seneste stykke tid oplevet usædvanligt store udsving i Google Analytics tal sammenlignet hos de af mine kunder der også benytter sig af andre tracking værktøjer (AdForm, Omniture, WebTrends, etc.). Det har været en stor kilde til frustration og nu har jeg fundet frem til en del af svaret på hvad disse udsving bla. skyldes.

Jeg skal gøre opmærksom på at den her artikel er en “smule langhåret”… ;o)

Google Analytics er måske det mest brugte tracking værktøj i verden. Og med god grund - det er gratis. Desværre er GA ikke 100% præcist, hvilket ingen af de tilgængelige tracking værktøjer her i verden er på nuværende tidspunkt, så det skal Google ikke høre noget for. Tilgengæld adskiller GA sig fra andre produkter ved bevidst at være designet til at være fejlvisende, væsentlig mere end de “normale” fejlmarginer som er uundgåelige.

Besøgende og afvisningsprocent (Bounce Rate).
Først og fremmest. Google har ikke skabt GA. Det har firmaet Urchin som Google købte og efterfølgende rebrandede. Efter et års tid lancerede Google produktet Google Analytics i en opgraderet version. Urchin havde en stor fejl i beregningerne som Google havde rettet. Problemet lå i målingen af besøgende. Overensstemmende for alle web analytics standarder er at et “Besøg” kun regnes for et besøg, hvis en bruger ser mere end én side på et website. Hvis nogen kommer til din hjemmeside, kigger på den første side og forsvinder igen, så er det ikke et “Besøg” - det er et “Bounce” eller på dansk “afvisning” (hvilket er en smule misvisende. Frafald havde været bedre men for ikke at gøre forvirring total holder jeg mig til Bounce). Den bedste måde at beskrive Bounce på er ved at sammenligne med en fysisk butik. Hvis nogen kigger gennem butiksruden og går videre så er det et Bounce. Hvis de derimod går ind i butikken er det et besøg.

Det er en ekstremt vigtig definition at forstå, da den fundamentalt har betydning for hvordan du ser effektiviteten af din hjemmeside. Grunden til vi behøver forskellen på Bounce og Besøg er at vi IKKE er istand til at se hvor lang tid brugerne har besøgt hjemmesiden. Vi kan kun se hvad tid de ankom til siden. Efterfølgende måles tiden en bruger har forbrugt på et website ved at sammenligne tiden brugeren ankom til siden med det tidspunkt brugeren gik videre til den næste side på websitet.

Eks. Hvis du ankommer til min hjemmeside kl 12.00 og går videre til den næste side kl. 12.15 (ja der står mange interessante ting på forsiden…), antages det at du har brugt 15 minutter på forsiden. Hvis du tilgengæld forlader forsiden du ankom til, er det et Bounce. Tiden du bruger på forsiden er underordnet. Ergo kan jeg kun måle besøgets varighed når en bruger ser på 2 eller flere sider på sitet.

Gennemsnits Besøgsvarighed på en hjemmeside udregnes ved at tage summen af alle Individuelle Besøgtidspunkter og dividere dette tal med det totale antal Besøg (på hver enkelte side på sitet selvfølgelig).

Da Google købte Urchin softwaren, behandlede (og talte) Google, Bounces som Besøgende med 0-besøgsvarighed. Ved beregning af Gennemsnitlig Besøgsvarig betød dette at tallet for Besøgende var væsentligt unøjagtigt i forhold til det korrekte tal. Unøjagtigheden afhang af det procentvise antal af Besøgende som Bouncede.

I juli 2007 ændrede Google udregningen af Gennemsnitlig Besøgsvarighed så tallet ikke længere inkluderede Bounces. Dvs. at nu var Gennemsnits besøgsvarighed pludselig korrekt. Bare en måned senere gik Google tilbage til den gamle (og forkerte) udregningsmodel. Med andre ord gik Google bevidst tilbage til den model, som viser en forkert Gennemsnitlig Besøgsvarighed. Spørgsmålet er så “hvorfor fanden gjorde i det???!!!”.
Brett Crosby, Senior Manager hos Google Analytics, forklarede på en Google blog at det skyldtes klager fra folk, som mente at de nye (men korrekte) ændringer var helt skæve i forhold til de gamle (som var forkerte!!!??). Blogindlægget blev efterfølgende fjernet (hvorfor dog det spørger man så sig selv), men der kan stadig findes kopier på nettet.

Sagt med andre ord - Folk (gøglere vil jeg tillade mig at kalde dem) mente at ensartethed var vigtigere end nøjagtighed. Og sådan har det været siden. Google leverer fuldt bevidst “skæve tal” fordi nogle få tosser foretrak orden fremfor sandhed (lyder næsten som Kinas politiske forhold).

Fejlbehæftede områder.
Ovennævnte “orden” påvirker hermed mere eller mindre ALLE målepunkter som har med antallet af besøgende at gøre.

• Antal besøgende
  Når du ser på tallet “Totale Besøgende” i din Google Analytics rapport, så stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad repræsenterer dette tal? Hvis du tror tallet dækker over antal brugere som kom ind i din butik, reagerede på salgstalen, gennemgik indholdet på siden, som potentielt kunne have købt produkter - så er du forkert på den! Tallet er udtryk for brugere som stillede sig foran indgangsdøren, og ikke mere.
• Konverteringsrate.
  Konverteringsraten er et udtryk for hvor godt din hjemmeside sælger (ikke nødvendigvis et konkret salg. Kan også være downloads, sign-ups, indtastede formularer, etc.). Normalt benyttes Bounces ved udregningen af konverteringsraten, men brugere som “smuttede” fik aldrig set mit salgs-pitch, så det er misvisende at medregne Bounce i konverteringsraten. Ydermere var der ingen af brugerne, som fik set mit salgs-pitch, så jeg aner ikke engang om det virker eller ej….
• Exit rate (jeg ved faktisk ikke hvad det hedder på dansk…. sorry).
  GA fortæller mig hvor mange personer som forlader siden fra en hvilken som helst side. Ligesom Konverterings raten er dette et udtryk for hjemmesidens præstation. Men at få en bruger ind på websitet og få brugeren til at blive på sitet når han/hun nu endelig er kommet er to vidt forskellige ting. Der er forskellige faktorer og processor involveret og de skal både måles og forbedres seperat. Du kan ikke bedømme hjemmesidens evne til at “holde på en bruger” og “engagere en nyankommen” i det samme tal. At bruge Bounces i udregningen af Exit rate gør brugen af Exit rate meningsløs.
• Google AdWords.
  Det er vigtigt at understrege at fejlen ikke har indlfydelse på tilgangen til hoved målepunkterne for Google AdWords. Du betaler for dem der kommer til din side, uanset om de bouncer eller ej. Dvs. Pris-Per-Besøgende og ROI for AdWords påvirkes ikke.

Hvordan retter man så “fejlen” i Google Analytics?
Brandt Dainow har fundet frem til en udregningsmodel hvor han delvist kan rette misvisningerne, uden at rode rundt i hele systemet. Han har tilføjet et målepunkt han kalder for “Beholdende Besøg” (Retained Visits).  Brandt Dainow fjerner simpelthen bounces.

Eks. hvis Totale Besøgende er 1.000 og Bounce rate er 25% (250 “smuttere”), vil Beholdende Besøg være 750. Matematisk ser det således ud:

BB = TB - (TB*BR)

Hvor: BB er Beholdende Besøg, TB er Totale Besøgende og BR er Bounce Rate.

Hvordan retter man “fejlen” Gennemsnitlige Besøgsvarighed?
OK. Tag en dyb indånding for den her er lidt mere kringlet.
For at få “den ægte” Gennemsnitlige Besøgsvarighed har Brandt Dainow opsat endnu et regnestykke. GA udregner Gennemsnitlig Besøgsvarighed ved at lægge antallet af individuelle besøgstidspunkter sammen og derefter dividere med Totale Besøg (inklusive Bounces). Ved at gange Totale Besøg med Gennemsnitlige Besøgsvarighed fås den Totale Besøgsvarighed. Herefter kan man opstille følgende regnestykke:

ÆGB = (GB * TB)/BB

Hvor: ÆGB er Ægte Gennemsnitlige Besøgsvarighed, GB er Gennemsnitlig Besøgsvarighed (som du kan se i din Google Analytics rapport), TB er Totale Besøgende og BB er Beholdende Besøg.

Konklusionen på det hele.
Det er vigtigt at vide hvordan målepunkterne udregnes. Du kan ikke blindt forvente at alle tallene er korrekte, uanset hvilket firmas tracking værktøj du bruger. Små differencer kan være acceptable, men du har måske et fuldstændig forkert indtryk af din hjemmesides præstation.

En anden vigtig konklusion er at mange brugere af tracking værktøjer ikke har forståelse for de data de kigger på, samt hvor lav prioritet GA har hos Google. Forestil dig en revisor, som insisterer på at benytte sig af tendensbaserede tal fremfor nøjagtige tal. Han kan sikkert få sig et job i Roskilde Bank….

Denne artikel er en (ikke direkte) oversættelse af Brandt Dainow’s artikel offentliggjort idag (18. november 2008). Brandts originale artikel kan læses via følgende link: ” The disturbing inaccuracy behind Google Analytics” og postulatet omkring 100% præcis tracking nævnt i indledningen har Brandt ligeledes skrevet om i sit indlæg “Things that throw your stats“. Grundet indholdet af Brandts artikel har jeg tilladt mig at tage de væsentligste sektioner og oversætte dem til dansk, så informationerne forhåbentligt spredes så hurtigt som det er muligt.

Google Danmark housewarming.
Google fik for nylig nogle fine nye lokaler i København, tæt på Nørreport og i den forbindelse holdt de en fin lille housewarming, hvor jeg kiggede forbi. Crips for nørder kan man vel godt kalde det…???

Jeg bliver ofte spurgt af mine kunder om man kan “snakke” med Google og menneskene, som sidder bag navnet Google Danmark. I den forbindelse syntes jeg det kunne være morsomt at gå bag kulisserne og vise lidt billeder frem. Der sidder skam folk af kød og blod bag navnet og her i indlægget kan du se hvor de til dagligt slår deres folder…

Hoveddøren: Når man kommer til Googles danske kontor, så har de selvfølgelig humor nok til liiiiige at understrege man er i Danmark.

Så ved man lissom det er Danmark man er kommet til ;o)

Receptionen: Læg mærke til skærmen til højre på disken. Man SKAL skrive sig ind og tage klistermærket på efterfølgende. Ved indtjek kan man så vælge om man er på “business visit” eller “social visit”.

Receptionen

Mødelokalet: Nu er der et par stykker, men det store er selvfølgelig det sjoveste. En ordentlig wiiiiiidescreen i den ene ende og en projektor i den anden. Fint skal det være.

Det store mødelokale

Legerummet: Som bekendt (ellers så bliver det lige om snart) er filosofien at Googles medarbejdere, kaldet Googlers, skal bruge 80% af deres arbejdstid på primære arbejdsopgaver og 20% på at “lege” med projekter man finder spændende. Det var blandt andet under “20% tidsforbruget” at Gmail blev undfanget. Men når man har brug for et afbræk i brainstorm og dagligt trummerum skal der selvfølgelig være plads til det. Derfor er der selvfølgelig et fint lille legerum med Wii, Playstation 3 og pool bord (tillykke Bering, så fik du det endelig!).

Legerummet

Gavebordet: Vi var et par stykker som tog en indflyttergave med, men grunden til jeg tog billedet var logoet på bagvæggen, som er lavet af lego klodser (man har da noget dansk stolthed…).

Gavebordet

Kontoret: Den primære arbejdsplads for de fleste Googlers er foran skærmen. I dagens anledning var der gjort plads til gæster men ellers sidder de kære Googlers på rad og række.

Kontorlandskabet. I dagens anledning gjort plads til gæster dog...

Lidt bonus info omkring Google.

Google kræver world-wide at deres kontorlokaler tillader at man kan have hund med sig på job. Der står i deres interne brief: “Not that we hate cats, we’re just a dog company”.

Bøsser og lesbiske ansatte hos Google har deres egen forening og kalder sig selv for Gayglers. De har sågar egen t-shirt med regnbuefarvet logo foran og teksten “Be proud” på ryggen (kunne ikke finde et billede i høj opløsning, så du må selv ud og lede).

Så har jeg selvfølgelig nogle after-dark billeder, men det er privat ;o)

“Ny og forbedret” Quality Score.

Eller man kunne næsten være helt disco-agtig og kalde det for Quality Score 2.0 ;o)

Der har været en utrolig hype og mindst ligeså meget ængstelse omkring opdateringerne af Quality Score logaritmen, så jeg satte mig for at gå til bunds i sagen og hvad jeg har kunnet snuse mig frem til blandt de kloge hoveders aller klogeste så er beskeden klar:

Helt konkret er der blevet foretaget følgende ændringer af Quality Score:

A. Annoncepositions potentielle påvirkning af CTR er fjernet.
B. Kvalitets annoncer belønnes med placering i “Det gule felt” (over de organiske resultater).

Hvad betyder det så helt præcist?
Lad os kigge lidt på de 2 ændringer som er foretaget.

A. Annoncer i toppen har oftest en bedre QS end annoncerne i “bunden”, fordi top annoncerne er mere synlige overfor brugeren. For at udregne den mest præcise QS har Google opdateret logaritmen, hvorfor ovennævnte faktor delvist bliver bragt ud af spil. Eller sagt på en anden måde - CTR normaliseres ud fra annonceposition.

Det er en god ting! Fordi din CTR vurderes udfra din eksisterende annonceposition.

B. Annoncer af høj kvalitet ‘får muligheden’ for at blive eksponeret over de organiske søgeresultater - Det gule felt.
Google skriver (frit oversat):

Høj kvalitets annoncer får muligheden for at figurere over søgeresultaterne. Vi forbedrer også måden hvorpå vi beslutter hvilke annoncer, som skal vises i det gule felt over søgeresultaterne. Før i tiden, hvis annoncen med den højeste Ad Rank ikke levede op til kvalitetsgrænsen, vil denne annonce ikke blive vist i det gule felt. Med denne opdatering tillader vi annoncer, som overholder kvalitetsgrænsen, at blive vist over de organiske søgeresultater selvom det betyder at annoncen ‘hopper over’ de andre annoncer.

Super fedt!
Fordi, hvis din annonce overholder majoriteten af faktorer, som er bestemmende for din QS, så kan den ligge bedre end dine konkurrenters annoncer - også selvom de måske har en bedre CTR end du har!

Ergo hvis de samlede faktorer for din QS alle lever op til minimumskravene kan din annonce blive eksponeret i det gule felt.

Giver det mening?

Hvis du vil have mere baggrundsinformation omkring ovenstående kan du læse interviewet med Nick Fox (Google’s QS sherif) på SearchEngineLand.

Du kan også læse mit indlæg AdWords Quality Score fra A-Z, hvis du vil have det helt store forkromede overblik over QS.

Google annonceformater - et oversigtsark.

Google har efterhånden udvidet deres produkt portefølje indenfor betalt annoncering og i den forbindelse har jeg fået fingrene i en fin lille pdf på 3 sider, som er superfed - altså VIRKELIG fed. Du får en oversigt over alle annonce formaterne, som Google tilbyder, der hjælper med hvor, hvornår og hvordan man benytter de forskellige annonce formater.

Pdf’en er en super ressource når man skal forklare eller vise hvilke annonce formater Google tilbyder. Jeg bruger den i stor stil når jeg skal visualisere, hvilke muligheder man får ved at annoncere på Google.

Hvis du kan lide det du ser kan du downloade hele pdf arket her: google-adwords-ad-formats-and-options

God fornøjelse ;o)

Update 8. november 2008.
Havde lagt en one-sheeter op istedet for den “rigtige”. Det er hermed fixet.

Google Cheat Sheet.

Et fint lille oversigtsark på 2 sider over de forskellige services, tools, blogs, investeringer og søgemuligheder som Google tilbyder. Arket er designet af Adelaider og er fra 2006, så der mangler et par aprilsnarer og nogle af de senest tilkøbte services. Men det er stadig et lækkert oversigtsark med rigtig mange gode tips og tricks, så man får det meste ud af Google.

Du kan downloade hele cheat sheet som pdf her:google-cheat-sheet1

Google har også selv designet et cheat sheet (faktisk 2), men det er ikke ligeså lækkert og fyldestgørende som Adelaiders. Her ligger Googles eget Cheat Sheet.
Og her ligger Google cheat sheet for Advanced Operators.

God fornøjelse.

Søren J ;o)

AdWords & Detail branchen.

Google & TNS Compete (svarer i Danmark til TNS Gallup) har prøvet at undersøge detailbranchen vs. Search og havde for en uges tid siden et fint lille webinar omkring det.  Jeg har netop luret webinaret igennem og der er nogle ganske interessante learnings imellem alt snakken.

Hvis du er i detailbranchen (eller arbejder med online marketing) og leder efter nøglen til Search vs. detail branchen, så er det her et godt sted at starte…
Nederst i mit indlæg har jeg lagt linket til webinaret, hvis du vil se og høre alle knap 45 minutter.

Key Findings.
Undersøgelsen fandt frem til nogle forskellige svar og jeg mener de vigtigste er som følger:

• Både brand og no-brand søgeord er relevante

• Betalt annoncering konverterer bedre end organiske klik.

• Mange af brugerne “klikker nu - køber senere”.

• Online eksistens øger afsætningen offline (fysiske butikker)

Jeg har desuden nogle kommentarer til enkelte uddrag, som jeg synes var relevante i undersøgelsen.

Som du kan se ovenfor havde betalt annoncering i 7 ud af 8 kategorier 50% større konvertering end organiske kliks. Et eller andet sted burde PPC kliks altid konvertere bedre end organiske klik af flere grunde:

1. Man vælger selv sine søgeord, hvorfor relevansen af dine annoncer stemmer overens med søgninger foretaget af brugere. I det organiske index kan man figurere på “alt mellem himmel og jord”, som ikke har noget som helst med ens produkter eller ydelser.

2. Mange forbrugere ved at de får vist annoncer. Oftest klikker brugere på de organiske resultater når de befinder sig i research-fasen. Brugerne klikker på annoncerne når de befinder sig et skridt længere fremme i cyklusen og er interesseret i at købe og/eller at researche et snarligt køb.

30% af de besøgende køber første gang de er på sitet og 70% køber senere. I en analyse jeg selv var med til at udarbejde for en kunde, der sælger forbruger elektronik, fandt vi frem til at brugerne klikkede 4,5 gange førend de foretog et køb. Brugeradfærden på området for forbruger elektronik er præget af prissammenligning og vi udledte at en bruger potentielt besøger 3,5 andre udsalgssteder førend beslutningen om køb bliver taget.

Se og hør hele webinaret på nedenstående link:

Google & TNS Compete retail webinar

God fornøjelse ;o)